birgittes-blog

Hvor meget skal man drikke, når man træner?

Wed, 25 Apr 2012 17:54:53 +0100

Hvor meget man skal drikke for at dække kroppens væskebehov under træning, er afhængig af mange faktorer. Den vigtigste er hvilken aktivitet man laver. Løb, cykling, aerobic, roning, langrend, svømning og lignende er aktiviteter, hvor der bruges meget energi til bevægelse og dermed sveder man meget og mister en masse væske, som skal tilføres igen for at cellerne og hele kroppen kan fungere optimalt. Aktiviteter som yoga, styrketræning og nogle former for dans er ikke så energikrævende og dermed er svedafgivelsen væsentligt mindre, hvorfor det ikke er nødvendigt at drikke så meget under og efter disse aktiviteter. Mavetømningshastigheden, som er den hastighed hvormed vand kan komme fra maven og ned i tarmene, hvor det optages i blodstrømmen er, som tommelfingerregel, 2½ dl pr. 15 minutter. Dvs. der kan maksimalt flyttes omkring omkring 2½ dl vand fra mavesækken til tarmene pr. kvarter du træner – uanset hvor hårdt du træner. Derfor kan det ikke betale sig at drikke mere end 2½ dl. pr. 15 minutter, da vandet ellers blot ligger og skvulper i mavesækken og kan give ubehag. Ved visse aktiviteter som fx løb kan du sagtens miste 2-3 l vand i timen alt efter hvor varmt vejr du løber i og hvor hurtigt du løber - og det kan ikke lade sig gøre at erstatte tabet lige så hurtigt som det opstår. For at sikre så optimal hydrering af kroppen under aktivitet som muligt, skal du sørge for at have drukket nok i timerne inden træningen. For er du allerede i underskud inden fx løbeturen, så nedsætter du din præstation væsentligt.

Hvorfor tager man på, når man begynder at træne?

Thu, 12 Apr 2012 21:18:00 +0100

En vægtøgning i begyndelsen man træner ses ofte. Og det kan virke demotiverende, hvis et af målene med at gå i gang med træningen er at tabe vægt. Sker der en forøgelse af vægten, så er det sjældent, at det skyldes at man tager fedt på, men langt oftere (for ikke at sige altid), fordi man i starten lagrer mere kulhydrat (sukker) i kroppen. Hver gang man lagrer et gram sukker lagrer man tre gram vand. Det kan let give en vægtøgning på ½-1 kilo, alt efter hvor dårlig form man er i. Der udover øges væskeophobningen generelt i ømme muskler. Og så producerer kroppen også meget hurtigt noget mere blod til at efterkomme den øgede træningsmængde. Og man kan hurtigt tage ½-1 liter blod mere på, hvis man går fra at være inaktiv til at være aktiv. Først efter ca. 6-8 ugers regelmæssig træning begynder musklerne for alvor at udvikle sig som følge af den øgede belastning og træner man hård styrketræning, og så kan man tage en del kilo muskelmasse på i de følgende uger og måneder. Træner man moderat så stopper muskelopbygningen som regel efter 3-4 måneder. Træner man let så stopper muskelopbygningen ret hurtigt igen og muskelmassen holdes ved lige ved træning.

Løbetøj - hvad er nødvendigt at investere i?

Sun, 08 Apr 2012 16:56:54 +0100

Sports-bh
Du gør dine bryster en stor tjeneste ved at bruge en sports-bh til din løbetræning – uanset størrelse og form på dine bryster. Løb med for lidt støtte kan lige frem give vævsskader i brysterne. Generelt er det selvfølgelig sådan at jo større bryster du har jo mere skal din BH støtte. Vælg en BH med brede stropper og i noget eftergiveligt, men fast materiale, så brysterne bliver presset lidt ind mod kroppen. Og ja, det er ikke det mest sexede brystparti du kommer ud at løbe med. Men det er jo heller ikke formålet med løbeturen. Den god sports-BH forebygger ømhed i barm, skuldre og nakke. BH'en forhindrer desuden, at brystvorterne gnider mod løbeundertrøjen, hvilket ellers kan resultere i ømme og endda blødende brystvorter.

Undertrøje/t-shirt til løb
Løbeundertrøjens vigtigste funktion er at transportere sved væk fra huden og ud i det næste lag, så huden holdes tør og varm. Vælg en tætsiddende undertrøje/t-shirt med korte ærmer, når det er sommer og lange ærmer når det er vinter. Selv under rigtig kolde forhold vil det kun sjældent være nødvendigt med anden inderbeklædning end en ganske tynd, langærmet undertrøje. Den tætsiddende t-shirt vil føles langt rarere at have på under løbet end en løsere t-shirt, fordi den tætsiddende kan følge kroppens bevægelser. Den skal være i eftergiveligt materiale naturligvis!!
Bukser/shorts
Løbebukser kan du med fordel vælge i en stram, tætsiddende model – og ja, også selvom du vejer for meget. Løse joggingbukser hæmmer ganske simpelt bevægelserne og du løber ikke lige så godt som når benene kan bevæge sig frit. Om sommeren er helt korte shorts også super at løbe i, fordi benene kan bevæges frit. Løbebukser fås i alle længder; helt lange, ¾, knælange (capri), korte, hotpants – og de fås i forskellige tykkelser alt efter hvilken sæson de skal passe til. Vælg nogle der har reflekser indbygget, så skal du ikke tænke på at få dem sat på, hvis du af og til løber i de mørke timer.

Løbestrømper
Er det nu også nødvendigt? Nej, det er ikke nødvendigt, men det er så herligt at have løbestrømper på. For de er formstrikkede, så de støtter foden, de har ikke syninger, der kan gnave og give yderligere vabler og så giver de foden fri bevægelighed i skoen. Køb 2 par og du har rigeligt til hele sæsonen.

Løbejakke
En vindtæt løbejakke er et godt valg at bruge penge på. Det eneste tidspunkt du ikke bruger jakken er når det er varmt om sommeren. Når det regner, blæser, sneer og er lidt koldt, så er det så dejligt at have en løbejakke på. Køb en der er formsyet, så den følger din krops bevægelser. Husk at prøve den med t-shirt under, så du ved at du kan bevæge armene frit og trække vejret ordentligt når du bevæger dig. Mange løbejakker er både vindtætte og vandafvisende, uden dog at være helt vandtætte. Til gengæld er åndbarheden i top, så sveden næsten uhindret kan fordampe væk fra kroppen. Det er med til at holde dig tør og varm, i de koldere måneder.

Træn dig til et optimalt fundament

Sat, 07 Apr 2012 16:30:28 +0100

Kroppen er det mest fantastiske instrument du nogen sinde kommer i nærheden af, meget mere kompleks end verdens bedste computer. Det er den der transporterer dig rundt. Det er det hus du bor i. Du kan ikke sælge den og købe en ny, hvis du ikke er tilfreds. At sørge for at den har det den skal bruge og at den fungerer godt, er den bedste investering du kan gøre. Valget er dit!

Opbyg kroppen så den bliver stærk og stabil, så den kan holde længe. En hver ingeniør eller arkitekt vil sige, at fundamentet er det vigtigste at få på plads først, når en bygning skal være holdbar. Sådan er det også med en holdbar krop. Få fundamentet på plads først før du bygger videre.

Kroppen er bygget af et skelet af knogler, der holdes sammen af muskler, sener og ligamenter og et stort netværk af fascier, der ligger omkring alt som spindelvæv. Hele skelettet med tilhørende bløddele udgør et stor integreret system. Hver del assisterer de andre via nervcesignaler fra CNS som er under kontrol af din hjerne. Og netop hjernen skal indeholde de rigtige programmer for at kunne styre alle kropsdelene korrekt.

Dårlig kropsholdning eller ubalance et hvert sted i fundamentet i kroppen som fx fremtrukne skuldre, er lig med et forkert program i hjernen. Fremtrukne skuldre sender en steppebrand af forstyrrelser igennem kroppen. Nogle dele bliver svage og kan ikke give tilstrækkelig med støtte, mens andre bliver stramme og stive og begrænser bevægelser. En krop med et dårligt fundament og en dårlig holdning er syg eller bliver det helt sikkert, hvis man ikke retter op på det.

For at opbygge et integreret system som kan fungere i hverdagen skal man starte med at træne de indre strukturer; muskler, ledbånd, fascier mm. Man kan ikke lægge tag på et hus, der ikke har et fundament at lægge det på. Og på samme måde kan man ikke bygge ydre muskulatur effektivt og sikkert uden først at have den indre muskulatur og strukturer trænet godt.

I alle mine træningsprogrammer på dvd, når jeg holder kursus, når jeg underviser timer, når jeg selv træner og træner andre er opbygget ud fra princippet om at skabe et fundament, god kropsholdning og bivirkningen er at kroppen automatisk bliver mere velformet og strammet op. Læs mere om programmerne på www.nymanns.dk

Er det næringsfattig mad, der gør dig tyk?

Sat, 31 Mar 2012 14:31:36 +0100

Har du svært ved at styre din appetit? Føler du dig ofte træt og energiforladt og tyer til kaffe og chokolade midt på eftermiddagen for at holde dig kørende? Så kan det være fordi din mad er for næringsfattig.

Sund mad er naturlig mad; mad der er så tæt på sin oprindelse som muligt. Maden skal gøre dig godt i hele kroppen og ikke kun i munden og i hovedet. Den skal føles godt og skal give dig energi. Spis størstedelen af dine fødevarer, så du kan kende dem, når de ligger på tallerkenen, så bliver du sundest fra inderst til yderst. Jo bedre du kan genkende dine fødevarer jo bedre tilførsel af næringsstoffer får du. Jo tættere på sin oprindelse en fødevare er jo bedre indhold af vitaminer, mineraler, sporstoffer og enzymer vil den have. Dermed får du tilført bedre næring overalt i kroppen, til alle kroppens celler og funktioner.

Spis kød, æg, fisk, grønsager, frugt, fuldkorn og sunde olier – og du bliver spækket med næring helt inde fra og ud.

Er det sukker, der gør dig tyk?

Fri, 30 Mar 2012 20:14:57 +0100

Sukker er fx produkter som stødt melis, perlesukker, hugget sukker, brun farin og puddersukker. Og når jeg her taler om sukker, så taler jeg også om det sukker, der optræder som primær ingrediens i fx sodavand, slik, kager og andre søde sager. Det er herfra, vi får det meste sukker. Dette sukker kaldes også tilsat sukker, underforstået at det er sukker, som tilsættes vores mad enten i produktionen af maden eller når du tilbereder den hjemme. Bidraget direkte fra selve sukkerskålen til det daglige sukker indtag er for de fleste mennesker ikke særlig stort.
Sukker er tomme kalorier, som ikke mætter og som kun giver kortvarig energiboost, fordi det påvirker hjernens kemi til at skabe en rar tilstand, men på lang sigt resulterer større indtag af sukkerholdige fødevarer i at blodsukkeret kommer til at suse op og ned, med humørsvingninger og vægtøgning som resultat.
Sukker kan i høj grad give væskeophobninger omkring mave og talje. Specielt er rygdellerne som mange flere har i dag i modsætning til tidligere, resultat af for stort indtag af sukker og hvidt brød (hvidt mel). Udover at kroppen kan være intolerant overfor fødevarer og ophobe væske der af, så giver sukkeret en stressreaktion i kroppen. Vi er ikke skabt til at indtage så store mængder sukker som vi gør i dag. Vores kroppe kan kapere det i små mængder, for det er mere naturligt end at få 55 gram sukker ind på en gang, når en ½ liter sodavand sluges. Så den går i alarmberedskab og reagerer med en stressreaktion. Jo mere stress du udsætter din krop for jo mere fedt og væskebeskyttelse ophober du i maveregionen. Så sukkeret sætter gang i stressresponsen og du lagrer langt lettere din overskydende kalorier i maveregionen, samtidig med at du måske ophober væske, fordi din fordøjelse er dårlig (for det bliver den af stort sukkerindtag), fordi du sover for lidt osv. Og så bliver væskeophobningerne meget større sammenlagt, end hvis det kun var en af faktorerne, der gav væskeophobninger.
Du skal have kulhydrat i din kost, men du skal ikke have sukker. Når sukkertrangen melder sig så prøv at erstatte sukkerrusen med:
o    1 stk. frugt + mandler
o    1 avocado
o    1 spsk hørfrøolie
o    Bær + nødder

Hvordan fordeler jeg bedst styrketræning og løb for at få det optimale ud af begge dele?

Tue, 13 Mar 2012 20:29:01 +0100

Man kan ikke sige at der skal 3 gange løb og 2 gange styrketræning til at få en sund krop – og at det så gælder for alle og hverken mere eller mindre er godt. Men det er et godt bud på et varieret træningsprogram, hvis du kan få indpasset 5 træningspas i løbet af en uge.

Der er forskellige måder at kombinere styrketræning og løb alt efter hvor langt du løber og hvor hårdt du styrketræner. Generelt kan man sige at du skal løbe før du styrketræner. Dvs. hvis du løber og styrketræner samme dag skal du løbe først og styrketræne bagefter. Hvis du vil dele træningspassene ud på flere dage, så er det en god ide at styrketræne dagen efter løb og så holde en pausedag efter styrketræningen, specielt hvis du laver tung bentræning. Årsagen til at løb skal ligge før styrketræning er for at musklerne specielt dybt omkring hofter, knæ og rygsøjle ikke er udmattet af styrketræning inden løbet. For er de trætte så kan de ikke stabilisere leddene optimalt og risikoen for at få en overbelastningssskade stiger væsentligt. Du kan også dele din styrketræning på endnu flere dage, så du fx træner mave og ryg på de dage hvor du løbetræner og dagen efter træner ben og arme. Og så holder du en pause dag. Husk at det er i pauserne mellem dine træningspas at du restituerer og kommer i endnu bedre form, så pauserne er vigtige.

Er du ved at gå tør for god energi?

Sun, 26 Feb 2012 09:45:06 +0100

Bevæg dig, for det giver energi i form af opkvikkende hormoner og et pusterum i hverdagen. Vi får mere energi, end vi investerer, når vi træner. Selvom du synes, du er flittig og løber et par gange om ugen, er det ikke nok, for det gælder om at bevæge sig hver eneste dag – og det behøver ikke være decideret træning. Specielt her i den mørke tid er bevægelse alfa omega for at du får energi – også selvom de mørke timer ikke lige frem indbyder til stor aktivitet.

Den hurtigste måde at hente energi igennem træning i denne tid er ved at dyrke højintens og kortvarig træning. Dvs. træne hårdt men kort, når du træner og sørg derudover for at få masser af bevægelse og motion i dagligdagen. – og så lave langvarig rolig træning derudover. Fx 30-60 minutters gåtur med familien, veninderne eller alene med en lydbog i ørerne. Gå så meget du kan komme til. Cykling i roligt tempo, svømning, Pilates, Yoga og visse danseformer kan også virke som langvarig rolig energigivende træning.

Kom ud og få dagslys
Dagslys er vigtigt for din energi og din krops fornemmelse for døgnets rytme. Hvis du vil hjælpe dig selv til at sove bedre, så kom ud i lyset, mens det er der. Det skarpeste lys finder du om morgenen og formiddagen– det gælder også i gråvejr. Selv på en overskyet dag vil du få 10 gange så mange af lysets stråler som hvis du opholder dig i kunstigt lys indendørs. Gå ud når du alligevel taler i mobiltelefon, sid ude og spis din frokost eller når du holder kaffepause. Tag dine børn og familie med ud, når det er weekend. Og så er det selvfølgelig en god ide at træne udendørs. Du kan fint lave armstrækninger, benbøjninger og øvelser med håndvægte, elastikker og bolde udendørs og på den måde slå flere fluer med et smæk!

Her i den mørke tid er det bedst at træne udendørs i de lyse timer, men tidspunktet på dagen du træner er ikke så afgørende for om du får energi eller ej. Det der tæller er om du får det gjort. Og er du ikke morgenfrisk men har det bedre med træning sidst på eftermiddagen eller om aftenen, så er det der du skal træne. Er du morgenfrisk og har tid der, så er morgenen et godt tidspunkt at træne – specielt fordi så har du fået det gjort og du har adrenalinkicket at komme igennem resten af dagen på.

Sov mere om vinteren
Mange af os sover lige så meget om sommeren som om vinteren, også selvom dagslyset aftager. Så tænder vi bare mere lys indenfor for at holde os vågne. Men vi har behov for at følge årstidernes skiften og sove mere om vinteren, for at have energi nok i løbet af dagen. Forskning viser, at hvis vi ikke får sovet nok, har vi fem gange så stor risiko for at blive overvægtige og en øget trang til sukker og alkohol. Vi har desuden større risiko for at blive syge, fordi tarmsystemet, der står for 75 procent af vores immunforsvar, restituerer om natten. Det betyder også at vi kan få problemer med fordøjelsen, når vi ikke sover nok.
Vi producerer væksthormon i de første 4 timer af nattesøvnen, og de næste 4 timer producerer vi de hormoner der skal til, for at vi restituerer psykisk. Sørg derfor for at få omkring 8 timers søvn hver nat og prøv at gå i seng og stå op på samme tidspunkter uanset om det er hverdag eller weekend. Ja, det lyder kedeligt, men hvad vil du helst; have energi, glæde og overskud – eller ændre din soverytme hver weekend?

Førstehjælp INDEN skiferien!

Thu, 16 Feb 2012 15:12:56 +0100

Skiferien er lige om hjørnet – og du har endnu en gang ikke holdt løftet til dig selv om at komme i form inden!? Så er der lidt hjælp at hente her. Du kan ikke komme i form på 2 uger, men du kan i høj grad gøre noget ved 3. dags ømheden og de tunge ben efter de daglige ture på pisten ved at lave øvelser nu – og få ømhed i musklerne nu i stedet for på ferien. Samtidig kan du også på kort tid opnå en bedre koordination i musklerne som kan mindske risikoen for skader, fordi du bedre kan bruge musklerne. Så det er aldrig for sent at komme i gang.

Skiløb stiller store krav til udholdenhed i musklerne i hele kroppen. Man forbinder ofte skitræning med træning af benene, men mavens- og ryggens muskler er også på hårdt arbejde sammen med armene, der fungerer som ”balancepinde og hjælpere”, uanset hvilken form for skiløb du dyrker. Muskler, der er i god form, kan holde ud længere end muskler, der er i dårlig form. Jo hurtigere du bliver træt, når du løber på ski jo større er risikoen for at få en skade, fordi man ikke reagerer, så hurtigt og let, når man er træt, som når man er frisk. Muskler der bruges på en anden måde end de er vant til vil altid blive ømme – og ømhed giver muskler der ikke har så meget kraft samt ubehag, når man bevæger sig. Og ømme muskler syrer hurtigere til – og giver tunge ben. For at undgå ømheden når du er på ski skal du lave noget træning, der efterligner det muskelarbejde som skal udføres, når du løber på ski. Jo bedre form musklerne i ben, mave og ryg er, jo bedre, længere og mere afslappet kan du løbe på ski.

Husk at
- bruge fugtighedscreme, der er oliebaseret. Vandbaserede produkter kan give frostskade i huden, hvis der er meget koldt.
- Bruge hue når det er meget koldt. Hovedet er den kropsdel, der afgiver mest varme.
- Drikke rigeligt med vand før, under og efter skituren, hver dag. Ophold i tynd luft og kolde omgivelser dræner kroppen for vand. Meget mere end man tror.
- Varme op inden første tur og efter længere pauser. Det er fristende bare at løbe af sted, men hvis du vil have optimalt ud af dit skiløb, så lave nogle gentagelser af benøvelserne fra træningsprogrammet. Sving armene rundt og løb på stedet. Brug 3-4 minutter i alt og du starter skiløbet godt.
- Strække ud, når du er kommet hjem fra skituren. Udstrækningen kan ikke forebygge ømme muskler, men forebygger stivhed og kan øge blodgennemstrømningen, så benene ikke hæver.

Øvelsesprogram
Alle skiløbets discipliner stiller krav til specielt dine ben og armmusklers styrke og udholdenhed og til mave- og rygmusklernes udholdenhed. Programmet her er lavet så hele kroppen trænes igennem med få øvelser

Programmet bør laves hver anden dag, hvis du skal have noget ud af det inden dette års skiferie.

Ben og hofte/baldemuskler
1. Stil dig med fødderne i hoftebreddes afstand og fødderne parallelle. Sug maven ind. Lav en benbøjning til dine knæ er bøjet omkring 90 grader. Hold fødderne i berøring med underlaget under hele øvelsen. Stræk benene igen. Lav 2 gentagelser af øvelsen så langsomt du kan – derefter 4 gentagelser af øvelsen så hurtigt du kan. Gentag ”proceduren” 4-6 gange – hold en pause og gentag øvelsen igen.
2. Stil dig med fødderne i hoftebreddes afstand og fødderne parallelle. Placer hænderne bag nakken. Fald frem på skiftevis højre og venstre ben og lave en benbøjning samtidig med at du roterer overkroppen til samme side som benet du træder frem på. Hold overkroppen lodret. Lav 20 gentagelser ialt – hold en pause til du har fået vejret igen. Lav 2-4 sæt af øvelsen ialt.
3. Lav store skridt fra side til side. Tag et stort skridt til højre og hurtigt over til venstre ben. Forsøg at lave så store skridt som muligt. Gentag øvelsen 14-18 gange i alt. Hold en pause til du har fået vejret igen og gentag øvelsen 2-3 runder mere.

Mave-ryg
1. Stil dig på alle fire og stræk højre arm og venstre ben ud i luften. Sug maven ind. Stå helt stille med resten af kroppen. Hold stillingen mens du tæller til 10 og skift så til den anden arm og ben. Gentag øvelsen 6-8 gange. Hold en pause på 30 sekunder og lav 2-3 sæt mere
2. Lig på ryggen med begge ben og arme lige op i luften. Rund den øverste del af ryggen så skulderbladene er løftet fri fra gulvet. Før nu højre arm og venstre ud over gulvet, så langt du kan, hvor du stadig har hele ryggen i berøring med gulvet. Gør det nu modsat. Gentag øvelsen 10-20 gange – hold pause i 30 sekunder og lav 2 sæt mere.

Arme
1. Sæt hænderne på en forhøjning: sofa, stol, trappe o.lign. med ryggen mod møblet. Sæt fødderne i gulvet. Bøj nu så meget du kan i albuen så du fører bagdelen i retning mod gulvet. Stræk armen igen. Lav 2 gentagelser langsom og 4 hurtige. Gentag bevægelsen 4 gange – hold en pause og gør det igen. I alt 4 sæt.
2. Armstrækninger/armbøjninger: stå på alle 4. Placer hænderne ud for skuldrene – lidt bredere end skulderbreddes afstand. Sug ind i maven, så mavemusklerne bliver spændt. Stræk det ene ben ud så det er i lige forlængelse af kroppen. Bøj armene så du fører brystet ned mod gulvet. Stræk armene igen. Lav 2 gentagelser langsom og 4 hurtige. Gentag bevægelsen 4 gange – hold en pause og stræk det andet ben – og gentag så øvelsen igen. I alt 4 omgange.

Konditionstræning/opvarmning
Lav opvarmningsprogrammet inden du laver øvelserne – og også meget sammen med opvarmningsprogrammet du kan lave inden du står på ski.

1. Jog på stedet - 2 minutter.
2. Hop fra side til side – 10 hop – pause i alt 4 gange.
3. Løb på stedet og spark dig selv bag i – 1 minut
4. Lav knæløft skiftevis med højre og venstre ben – 1 minut

Hulahoop - til taljen.

Thu, 02 Feb 2012 13:17:03 +0100

Den klassiske hulahopøvelse, hvor ringen sættes i svingninger omkring taljen, er den sværeste og mest krævende af alle øvelserne, da den kræver en nøjagtig koordination mellem alle musklerne i hele kroppen for at du kan holde omdrejningerne på ringen så højt at den bliver omkring taljen. Da øvelsen involverer samtlige af kroppens muskler og kræver et vist tempo for at kunne gennemføres giver den et højt energiforbrug. Øvelsen kan desværre ikke få fedtet til at smelte af lige præcis talje eller hofter, da kroppen forbrænder fedt jævnt over hele kroppen under træning, men taljemålet kan sagtens blive mindre af at lave øvelsen, da mavens dybe muskler i høj grad aktiveres under øvelsen. Og det er netop disse muskler, der har tendens til at blive slappe af at vi sidder for meget og i det hele taget af inaktivitet. Når du giver den fuld gas med ringen kan du opnå en puls svarende til når du jogger/løber, går power walking, går til step, aerobic etc. Når du ikke kan komme på maksimal puls så er det fordi du ikke flytter din kropsvægt hverken op eller ned eller frem eller tilbage.

Husk at aktivere bækkenbund og mavens muskler inden du sætter øvelserne i gang, så støtter du ryg og bækken optimalt og giver resten af kroppens muskler og led et godt udgangspunkt for at bevæge sig. Bækkenbunden aktiveres ved at du forestiller dig at du skal holde på en stor prut og mavens muskler aktiveres ved at du suger maven ind og forestiller dig at du skal gøre maven hård, så man ville kunne slå på den uden at det gør ondt og uden at miste vejret.

Køb en hulahoop-ring til voksne på www.nymanns.dk