Når du ikke går tidligt nok i seng, så du kan få al den søvn du har brug for, så er det fordi det er vigtigere at tilfredsstille behovet for at være vågen (arbejde, surfe på nettet, sidde foran fjernsynet og få tankerne væk fra stress og jag) eller man kan sige at det er vigtigere at gøre de ting du gør, når du ikke går i seng, end det er at få søvn nok.

Det samme gælder for vægttab. Vil du gerne slanke dig og du ved hvad du gør ”forkert” i forhold til at komme ned i vægt, så er der noget andet der forplumrer de gode intentioner. Det betyder, at du har mere brug for at spise noget bestemt mad for at få dulmet en eller anden følelse end det er at spise det du ved at du slanker dig af at spise, for hvis det bare handlede om at stille sulten ville du jo kunne spise hvad som helst – også det sunde.