Hvis du var med på aerobicbølgen da den for alvor rullede, så kender du sikkert cikeltræning derfra. I nogle år har vi glemt den effektive måde at strukturere træning på, men nu vinder den mere og mere indpas igen. Cirkeltræning kan benyttes i stort set alle træningsformer, fordi det er det man kalder et trænings-princip og ikke en træningsform. Det betyder du kan lave cirkeltræning næsten uanset hvordan du kan lide at træne. Cirkeltræning kan være med til at booste din form og øge din forbrænding. Cirkeltræning går basalt set ud på at du laver en række forskellige øvelser – uden at holde pause imellem eller med en kort pause imellem. Og når du er igennem rækken af øvelser, så starter du forfra igen. Et godt cirkeltræningsprogram er opbygget så du konstant kan yde optimalt, så du fx træner benene og næste øvelse er for armene – så benene får lidt ro. Du kan også skifte mellem forskellige aktiviteter som fx løb, cykling, gang, så du fx løber 1 kilometer (500 meter ud og 500 meter hjem), cykler 3 kilometer, går 500 meter (250 ud – 250 hjem) – og så forfra.

Lav din egen cirkel

Her er et cirkeltræningsprogram som jeg af og til laver om morgenen. Det tager ca. 35 minutter inklusiv opvarmning.

Opvarmning: lav strækøvelser og gå raskt i 3 minutter

Cirkeltræning:

1 x løb 400 meter (kan du ikke løbe så gå)

20 x benbøjninger/squats (google øvelsen, hvis du ikke kender den)

10 x armstrækninger (sæt hænderne på en bænk eller anden forhøjning, så er det lettere)

10 x hop squats (dyb benbøjninger og hop op i luften. Land blødt og bøj ned i benene igen)

10 x dips på stol (google øvelsen)

Og når jeg er færdig med det, så gør jeg det igen. 5-8 runder/cirkler mere.

Du kan gøre det 1 gang eller du kan gøre det 10 – afhængigt af hvor god form du er i…. et godt udgangspunkt for mange er at starte med 3 runder/cirkler. Og så gå en lille tur og strække ud.

Jeg kan lave programmet lige uden for mit hus – og jeg kan lave det ved søen der ligger tæt ved. Jeg kan lave programmet, når jeg arbejder på mit kontor i København og jeg kan lave programmet på min ferie. Med dette program er der aldrig en grund til ikke at kunne gennemføre.

 
Skal man træne mindst en halv time før man begynder at tabe sig?

Al træning har ret i forhold til at tabe sig. Alle kalorier forbrugt er brugt, uanset hvor de kommer fra, men det er rigtigt at jo længere man er i gang med træningen des højere bliver fedtforbrændingen set i forhold til det totale energiforbrug. Altså det vil sige at Jo længere tid du træner i træk, jo mere fedt bruger du til at dække energiforbruget. Har du ikke tid til at træne en halv time hver gang du er i træningstøjet, så er mindre også godt for vægttabet. Næsten uanset hvor længe du træner, så bruger du både fedt og kulhydrat til arbejdet. Fedtet kommer fra fedtcellerne og fra lagre i musklerne og kulhydraterne kommer fra muskelcellerne og fra leveren. Husk at det største vægttab skabes i køkkenet.