DILEMMA:
Jeg får ondt efter træning. Hvordan forbedrer jeg min teknik?


LØSNING: Start blidt og blive mere smidig.
Hvis du træner forkert, kan du få overbelastningsskader og, på sigt, slidgigt, fordi du slider dine led forkert. Derudover får du ikke de ønskede resultater, når du laver øvelserne forkert. En god måde at få tjekket sin teknik er at se videoer på youtube og nøje studere øvelserne. Få eventuelt en anden til at filme dig, mens du træner, så du bedre kan se, om du laver øvelserne korrekt. Det bedste er dog at gå på et hold eller booke nogle timer med en personlig træner. Det behøver ikke at ruinere dig, for du har ikke brug for en træner hver gang. Men det er godt givet ud at få en professionel til at gennemgå øvelserne med dig, så du kan få rettet op på eventuelle teknikfejl. Det er også vigtigt at prioritere smidighedstræning, for stive muskler på den ene side af et led gør, at dit led ikke kan bevæge sig optimalt, og dine muskler derfor ikke kan arbejde lige så effekt. Et godt fysisk resultat handler jo også om at være smidig, så du kan komme helt ud i bevægelserne. Yoga og pilates er rigtig gode træningsformer til at styrke din smidighed.