Din krop er helt unik på alle måder, som du nok allerede ved. Den ønsker altid, at du skal have det bedst muligt. Eller rettere at den skal have det bedst muligt og dermed har du det bedst muligt. Det betyder at alt hvad du udsætter din krop for det forsøger den at tilpasse sig til på en eller anden måde og skabe mindst muligt ubehag for dig. Når du fx er influenzaramt og føler at du aldrig har været så syg før, så kan du faktisk sige til dig selv, at du har det så godt som din krop overhovedet kan have det under omstændighederne. Når du fx begynder at træne, så bliver musklerne brugt, nervesystemet belastet, blodet flyder hurtigere og ilten optages hurtigere i musklerne. Det slider alt sammen på kroppen. Når du så restituerer efterfølgende så nøjes kroppen ikke med at opbygge sig til hvor den var før træningen. Den vælger at gøre sig endnu bedre til at klare den samme belastning næste gang den udsættes for det. Den gør musklerne bedre til at modtage nervesignaler og udveksle næringsstoffer, blodvolumen (total mængde af blod) øges osv. Så næste gang du træner kan du klare lige en lille smule mere. Det er for at skabe størst mulige behag for dig at den reagerer sådan.  Samme sker når du fx ryger. Første gang man tager en cigaret, så pruster og hoster man, man bliver svimmel og det smager grimt, men med ihærdig tilvænning så bliver rygning en fornøjelse (i hvert fald på overfladen). Kroppen kan ikke kende forskel på hvad der er godt og skidt for den. Den tilpasser sig til, hvad du byder den. Og er det røg, jamen så tilpasser den sig til bedre at kunne klare røgen uden at skabe ubehag for dig. Men det gør ikke rygningen sund at fimrehårene i lungerne brændes af og du bliver bedre til at håndtere de flere end 2000 forskellige kemikalier, der er i cigaretterne. Bare fordi du er bedre til at håndtere dem betyder det ikke at det er godt for dig. Men kroppen tilpasser sig altid til belastningerne vi byder den uanset hvad du byder den. Og som sagt så gør den alle tilpasninger for at bliver bedre til at tåle belastningen. Nogle tilpasninger er blot katastrofale for os – og nogen gange tager vi først problemerne alvorligt, når det er for sent – og kroppen ikke kan holde sygdommene som tilpasningerne medfører fra livet.

Alt hvad du gør fra du bliver født til du dør er, at belaste din krop
Ordet belastning i forbindelse med sundhed lyder måske umiddelbart negativt, men alt hvad vi gør i vores liv udgør en form for belastning. Så kan belastningen være livsgivende og livsnødvendig og den kan være energiberøvende og helt unødvendig. Når du fx drikker et glas vand, så giver du kroppen næring og liv, som den ikke kan være foruden, men vandet udgør stadig en form for belastning i systemet for den skal jo håndteres og det koster noget energi. Når du fx drikker et glas cola, så giver du kroppen en langt større belastning end vandet pga. alle farvestoffer, tilsætningsstoffer og sukkeret der er der i. Så man kan opdele det vi gør med vores liv i små belastninger og store belastninger.

Det gode er at vi er født med kapacitet til at håndtere alle disse belastninger. Og jo mindre belastningerne er (i harmoni med hvordan vi er skabt til at leve) jo mere kapacitet har vi i overskud til at skabe forbedringer der kan gøre at vi har det endnu bedre. Jo mere vi belaster systemet jo mindre bliver kapaciteten. Og jo mindre kapaciteten er jo større virker belastningerne Til gengæld holdes kapaciteten ved lige ved at du belaster kroppen mindre og dermed bliver belastningerne forholdsvis mindre og dermed mindre drænende for energi.

Man kan sige at kroppen har 100 % energi og glæde som udgangspunkt og når vi behandler den korrekt så arbejder den 100 % som den er skabt til; kapaciteten er optimal og belastningerne påvirker ikke kapaciteten mere end den kan bygges 100 % op dagligt. Så alt du skal vide for at leve 100 % er hvilke knapper du skal og kan skrue på i forhold til det.