Lyset fra din mobiltelefon, tablet, computer- eller tv-skærm undertrykker kroppens produktion af melatonin, som er et hormon du producerer når du sover. Melatonin er bla. ansvarlig for at du kan sove godt og vågne udhvilet, men melatonin indgår også i en række andre processer, der er vigtige for din sundhed.
Når melatoninproduktionen mindskes kan du få søvnproblemer – og/eller du kan l dig mere træt i dagtimerne. Udover at lyset fra udstyret forstyrrer, så arbejder hjernen også aktivt, når du surfer eller ser tv. Selvom det umiddelbart kan virke afslappende at kigge på skærmene, så er det det ikke. Når din hjerne arbejder aktivt, så kommer du ikke ned i den tilstand der skal til for at skabe en god nats søvn. Når det kan virke afslappende at se tv eller bladre på internettet, så er det fordi du får fokus væk fra hvor du er og hvordan du har det.
Hele din krop er påvirket af det du oplever – også selvom det ”bare” er på en skærm. Hvis du har søvnproblemer, er det værd at prøve at undgå at sidde ved computeren, tv’et eller bruge din mobiltelefon i minimum en time før du går i seng og se om det gør en forskel. Det kan tage nogle dage før du kan mærke virkningen.

30-40 % af os danskere har søvnproblemer og deraf lider lidt under halvdelen af decideret søvnløshed.