Har du svært ved at styre din appetit? Føler du dig ofte
træt og energiforladt og tyer til kaffe og chokolade midt på eftermiddagen for
at holde dig kørende? Så kan det være fordi din mad er for næringsfattig.
Sund mad er naturlig mad; mad der er så tæt på sin
oprindelse som muligt. Maden skal gøre dig godt i hele kroppen og ikke kun i
munden og i hovedet. Den skal føles godt og skal give dig energi. Spis
størstedelen af dine fødevarer, så du kan kende dem, når de ligger på
tallerkenen, så bliver du sundest fra inderst til yderst. Jo bedre du kan
genkende dine fødevarer jo bedre tilførsel af næringsstoffer får du. Jo tættere
på sin oprindelse en fødevare er jo bedre indhold af vitaminer, mineraler,
sporstoffer og enzymer vil den have. Dermed får du tilført bedre næring overalt
i kroppen, til alle kroppens celler og funktioner.
Spis kød, æg, fisk, grønsager, frugt, fuldkorn og sunde
olier – og du bliver spækket med næring helt inde fra og ud.