Det første der sker, når du bliver stresset er, at binyrerne udskiller adrenalin, noradrenalin, aldosteron og kortisol. Adrenalin og noradrenalin får pulsen til at stige, blodkar og lungevæv til at udvide sig og hjernen til at fokusere bedre. Aldosteron kontrollerer natrium og kalium balance i blod, celler og væv og det har indflydelse på kontrollen af væskebalancen. Jo mere aldosteron jo mere salt tilbageholdes i kroppen. Salt tilbageholder vand = øget væskeophobning. Derfor er der mange der tager på når de bliver stressede – simpelthen pga. øgede væskeophobninger. Kortisol er bla. ansvarlig for at der kommer nok glukose til blodet, at blodårerne sammentrækkes i visse områder (fx omkring tarmene – og det giver dårlig fordøjelse), at blodtrykket stiger, og at appetitten stimuleres, når man skal kæmpe eller flygte. Derfor oplever mange at de tager på, eller har svært ved at komme ned i vægt, når de er stressede. Ved kronisk stress stimuleres appetitten i stedet mod hurtigt-optagelige kulhydrater eller trangen til alkohol stiger. Og det hele tilsammen giver en øget lagring af fedt i maveregionen.
Stress hurtigt ned ved at:
-    trække vejret lydløst ind og ud gennem næsen
-    gå en tur i skoven eller ved vandet
-    lytte til noget afslappende musik
-    lave strækøvelser
-    strikke, sy, hækle
-    synge
-    spille et instrument