Sukker er fx produkter som stødt melis, perlesukker, hugget sukker, brun farin og puddersukker. Og når jeg her taler om sukker, så taler jeg også om det sukker, der optræder som primær ingrediens i fx sodavand, slik, kager og andre søde sager. Det er herfra, vi får det meste sukker. Dette sukker kaldes også tilsat sukker, underforstået at det er sukker, som tilsættes vores mad enten i produktionen af maden eller når du tilbereder den hjemme. Bidraget direkte fra selve sukkerskålen til det daglige sukker indtag er for de fleste mennesker ikke særlig stort.
Sukker er tomme kalorier, som ikke mætter og som kun giver kortvarig energiboost, fordi det påvirker hjernens kemi til at skabe en rar tilstand, men på lang sigt resulterer større indtag af sukkerholdige fødevarer i at blodsukkeret kommer til at suse op og ned, med humørsvingninger og vægtøgning som resultat.
Sukker kan i høj grad give væskeophobninger omkring mave og talje. Specielt er rygdellerne som mange flere har i dag i modsætning til tidligere, resultat af for stort indtag af sukker og hvidt brød (hvidt mel). Udover at kroppen kan være intolerant overfor fødevarer og ophobe væske der af, så giver sukkeret en stressreaktion i kroppen. Vi er ikke skabt til at indtage så store mængder sukker som vi gør i dag. Vores kroppe kan kapere det i små mængder, for det er mere naturligt end at få 55 gram sukker ind på en gang, når en ½ liter sodavand sluges. Så den går i alarmberedskab og reagerer med en stressreaktion. Jo mere stress du udsætter din krop for jo mere fedt og væskebeskyttelse ophober du i maveregionen. Så sukkeret sætter gang i stressresponsen  og du lagrer langt lettere din overskydende kalorier i maveregionen, samtidig med at du måske ophober væske, fordi din fordøjelse er dårlig (for det bliver den af stort sukkerindtag), fordi du sover for lidt osv. Og så bliver væskeophobningerne meget større sammenlagt, end hvis det kun var en af faktorerne, der gav væskeophobninger. 
Du skal have kulhydrat i din kost, men du skal ikke have sukker. Når sukkertrangen melder sig så prøv at erstatte sukkerrusen med:
o    1 stk. frugt + mandler
o    1 avocado
o    1 spsk hørfrøolie
o    Bær + nødder