Det er en stor misforståelse af træning med lav intensitet øger fedtforbrændingen. At fedtforbrændingen er stor ved lav intensitet gælder kun i teorien og ikke i praksis. Jo lavere puls man træner med jo højere er fedtforbrændingen i % og jo hårdere man træner jo lavere er fedtforbrændingen i %, men når man arbejder hårdt så bruger man væsentligt mere energi end ved at arbejde let. Og selv om fedtforbrændingen i % af det totale energiforbrug er mindre end ved at arbejde let, så er det antal gram fedt man bruger stort set det samme hvis man arbejder i det samme antal minutter. Efter hårdt arbejde er efterforbrændingen også større og dermed bruges endnu flere kalorier, hvor efter lavintens arbejde er efterforbrændingen meget lav eller lig nul. Så alt i alt er det en bedre investering at træne hårdt end let i længden. Man skal dog starte let ud hvis man ikke har trænet i lang tid, men det er mest af hensyn til overbelastning og for at man kan holde ud at være i gang i længere tid.