Der er mange af os, der ikke rigtigt får det til at fungere med de 600 gram grønt og frugt, som vi skal have dagligt. Og de fleste vil også være enige med mig i at det er pænt kedeligt at gufle sig igennem de store mængder. MEN der er jo en grund til at vi skal have det; Grønsager og frugt bidrager med masser af vitaminer og mineraler og andre gavnlige plantestoffer – og så får du mættende kostfibre i hobetal, når du spiser nok af alt det grønne. Man kan ikke sige at sige at noget gælder for alle, så når jeg skriver at du skal spise 5-600 gram grønt dagligt, så er det et udgangspunkt. At sige at alle skal gøre det samme svarer til at sige at alle skal bruge størrelse 38 i sko. Det vil virke for nogen og for de fleste vil det ikke være den rigtige størrelse. Så jeg anbefaler altid at man finder sin egen optimale portion. Og det kan du kun gøre ved at prøve forskellige portioner. Spis 500 gram grønt dagligt og maks. 2 stk. frugt. Afprøv de mængder i 14 dage. Er det uoverkommeligt med den mængde selv efter 2 ugers tilvænning eller går fordøjelsen i stå så spis 50 gram mindre i en uge  - og gør sådan indtil du føler at du har ramt en mængde der passer til dig.