I en travl hverdag fyldt med arbejde, børn, kone, mand, kæreste, venner, familie, hobbies, indkøb, rengøring kan det være uoverskuelig at finde tid til at passe på sin fysiske krop, sin sundhed og velvære. Og manglende tid er ofte den undskyldning som vi bruger til ikke at få gang i den tiltrængte portion motion, som vi ”jo også burde”. Træning i et fitnesscenter er for nogen umuligt, fordi der ikke ligger et i nærheden, fordi det ikke har åbent, når man har brug for det, fordi man ikke bryder sig om det fitnesscenter der ligger i byen eller fordi pengepungen ikke rækker til at have et medlemskab år ud og år ind. Så kan hjemmetræning være løsningen på problemerne. Der er mange fordele ved at træne hjemme i stuen eller i kælderen:
•    Der er ingen transporttid.
•    Der kræves ingen bedstemor eller babysitter for at få børnene passet
•    Der er ingen begrænsede åbningstider – der er åbent døgnet rundt hele ugen, hele året.
•    Der er ingen kø ved træningsudstyret
•    Der er ikke andre menneskers sved på træningsmåtten
•    Man behøver ikke at snakke med nogen
•    Det kræver intet medlemskab – blot en éngangs investering i noget udstyr som passer til pengepungen.
•    Du kan høre lige netop det musik du kan lide mens du træner

Du kan lave dit eget super-effektive fitnesscenter derhjemme for ganske få penge. Herunder er mine 3 favorit-hjemmetræningsredskaber – som også er de træningsredskaber jeg bruger til personlig træning og som kan skabe fantastiske resultater uanset hvor og hvem du er.

Theraband træningsbånd
Træningsbåndet er en flad elastik af et helt specielt elastisk materiale, som ikke opfører som en almindelig elastik. Den efterligner den træning du kan få med en håndvægt – men fordelen er, at du kan lave et væld af øvelser som du ikke kan med en håndvægt og så kan du lave de samme øvelser som med en håndvægt. Elastikbåndene findes i alle længder, men vil du have et bånd du kan bruge til stort set alt, så skal du vælge et bånd på 2,5 meter. Elastikken findes i flere forskellige styrker, men du kan sagtens klare dig med et bånd, for du kan lægge båndet dobbelt – og så har du fordoblet den vægt du skal overvinde for at elastikken giver sig. Elastikken koster fra kr. 50-99 alt efter hvor du køber den. Prøv at google Theraband træningsbånd og se hvad der kommer frem. Eller klik her og få den bragt til døren i morgen.

Redondobold
Redondo betyder rund på spansk og det må være deraf navnet kommer. Redondobolden er mit absolutte favorit træningsredskab, hvis jeg kun må vælge et. Den kan udfordre selv den sejeste super-motionist og den er skøn at bruge for dig der har en skade eller skavank, dig der vil have faste baller, stærk ryg eller en flad mave. Den er god til det meste. Og så fylder den ikke ret meget. Den koster ikke ret meget og den er nem at have med overalt. Den ligner mest af alt de bolde vi legede med da vi var børn, og kan derfor ved første øjekast virke helt uskyldig. Men det er træningsøvelserne, man kan lave med Redondobolden, som den hedder, ikke. Bolden gør mange af de velkendte muskeltræningsøvelser endnu mere effektive og udfordrende og ikke mindst bliver mave- og rygøvelser super-effektive på et minimum af tid. En redonboldbold koster fra kr. 59-99 alt efter hvor du køber den. På www.nymanns.dk kan du købe den til kr. 59. Klik her for at købe billig redondobold.

Træningsmåtte
En træningsmåtte kan bruges til langt mere end at ligge på ryggen på på gulvet. Den kan nemlig også bruges som et aktivt træningsredskab, hvis du ruller den sammen. En sammenrullet træningsmåtte kan bruges som en slags vippebræt når du står på den. En sammenrullet måtte kan bruges som en stepbænk, hvis du går op og ned ad den. Og den kan bruges til at gøre de liggende øvelser endnu mere udfordrende. Og så kan du selvfølgelig ligge på måtten og beskytte din krop mod gulvets hårdhed og kulde. En god træningsmåtte behøver ikke at koste en formue. Dog vil jeg ikke anbefale dig at købe de billige yogamåtter, hvis du vil lave optimal træning med en sammenrullet måtte og ej heller hvis du vil have optimal beskyttelse af ryggen, når du ligger på gulvet og laver øvelser. En god træningsmåtte som også er god i sammenrullet form fås til fra kr. 199-299. Kig efter en træningsmåtte der er minimum 1 cm tyk og minimum 120 cm lang. På www.nymanns.dk finder du gode, billige, slidstærke træningsmåtter. Klik her.