Din hjerne elsker at du sætter dig mål, specielt hvis du sætter dig opnåelige mål, for så har den noget at jagte og opnå.
Bare tænk på hvor meget energi du får når der er nogen der kigger på dig, imens du træner. At der er nogen der kigger på dig, når du laver det ene eller andet, giver dig en slags mål: målet bliver at vise den person at du kan bliver ved / at du er god nok / hvordan man gør det rigtigt. Jeg ved godt, at du måske ikke tænker på det som et mål, men det gør hjernen. Det er derfor det motiverer dig.
Opnåelige mål, realistiske mål og målbare mål er det der skal til for at du kommer i mål. Når du vil tabe dig, i bedre form, stresse mindre eller hvad dit nytårsforsæt/mål er, så skal du gøre det konkret og opdelt i små delmål for at din hjerne ikke keder sig og finder på undskyldninger for lade være. Fx er det med at opnå delmål en af succeserne bag computerspil. Du bliver konstant belønnet for at nå igennem en bane, en etape, en halvleg – og så har du lyst til at forsætte. Det kan du også overføre til dine nye sunde vaner; at du opsætter delmål, så du har noget at pejle efter i hver eneste uge eller måned. Så du ikke først får belønning når du er helt i mål.
Vil du fx tabe 10 kilo, så kunne du fx have fokus på hvad du vil gøre, hver gang du har tabt 2 kilo.
Vil du løbe 10 kilometer, så have fokus på at fejre når du kan løbe fx 1 kilometer længere end før. Eller et andet delmål som du vil syntes var fedt at opnå.
Du skal gøre dine nytårsforsæt konkrete og målbare ellers når du ikke i mål. Bare tænk på alle de andre gange, hvor du har lavet nytårsforsæt eller andre aftaler med dig selv. Hvis du havde nået målet, ville du jo ikke stå her igen… så hvad med at gøre det holdbart denne gang?