Det spørgsmål er nok et af de mest stillede spørgsmål, når det kommer til ernæring, træning, stressreduktion og søvn. Og jeg bliver også ofte stillet det spørgsmål.

Et hurtigt tjek på Google viser med al tydelighed, at vi ofte mister motivationen, og søger svar på, hvordan vi fanger den igen, og at vi jagter motivationen på mange forskellige måder. Det er ikke så simpelt at svare på, hvad der skal til, for at man kan holde motivationen, for det er så vidt forskelligt hvad vi hver især er motiveret af. Noget der motiverer mig kan være demotiverende for dig. 

Overskuelighed giver motivation
Når det kommer til træning og i det hele taget livsstilændringer, så er en af de vigtigste parametre; OVERSKUELIGHED. Virker det overskueligt at gå i gang med det projekt du har sat dig for? For nogen virker det vanvittigt uoverskueligt at skulle træne sig op til at løbe et marathonløb, hvor for andre er det det mest motiverende i hele verden at lave en marathontilmelding. For nogen virker det uoverskueligt at skulle træne på faste tidspunkter, hvor for andre er det den eneste måde at holde motivationen. Virker din plan uoverskuelig at opnå (selvom den virkede overskuelig, da du tog beslutningen) så holder du ikke fast. 

Gør det kort.
Er du ikke glad for at træne, eller kan du ikke rigtigt kan komme i gang, så gør træningen overskuelig. Beslut dig fx for at træne i 10-20 minutter af gangen. Ikke længere. Så det virker overskueligt – altid - også de dage hvor du er træt, og er kommet for sent op eller for sent hjem.
Nogle gange vil du endda syntes, at det er for lidt, men det er bedre at gå ”sulten” fra træning, så du har lyst til mere end det modsatte. Træn 10-20 minutter 3 gange om ugen med 1-2 dages pause imellem. Så kan du ikke undgå at komme i bedre form. Og lyder det for godt til at være sandt, så tag mig på ordet og afprøv det selv.