Vores kroppe er så unikke skabt at de hele tiden tilpasser sig til det vi byder dem. Så uanset hvad du gør med din krop, så forsøger den at blive bedre til at tåle den belastning. Dvs. når du begynder et træningsprogram, så er kroppen ikke vant til belastningen, men hurtigt tilpasser den sig og bliver bedre på alle områder. Når du forsætter med at lave det samme træningsprogram, dvs. de samme øvelser, de samme bevægelser og den samme intensitet, så bliver kroppen rigtig god til at klare den belastning med et minimum af energi. Og det er som sådan godt, for det betyder at du ”spilder” mindre energi på at bevæge dig. Men set i forhold til at holde energiforbruget oppe og holde kroppen i konstant udvikling, så er det en god idé at varierer træningen, både så du ikke laver de samme øvelser og ikke træner lige hårdt hver gang du er i træningstøjet. Som begynder er det en god idé at lave de samme øvelser de første gange til træning, så der ikke er en masse nyt at lære, men du kan fokusere på at blive god til det grundlæggende, men ret hurtigt kan det være en idé at variere øvelser, intensitet og træningsmængde osv, hvis du vil holde forbrændingen i top og sikre at din krop ikke bliver ensidigt trænet. Variation i træning kan ske ved at ændre på følgende:
-    Træningsform
-    Træningsintensitet (hvor hårdt)
-    Træningsvolumen (hvor meget)
-    Øvelsesvalg
-    Træningsfrekvens (hvor ofte)