Du kan selvfølgelig få taget blodtrykket og målt kolesteroltall og blodsukker for at få en status på dit helbred, men rent faktisk fortæller dit udseende endnu mere om din generelle sundhed.

Tanker, følelser og attitude
Tankerne har magten i en sund krop. Er tankerne negative og hjertet tungt, så er kroppen ikke sund uanset hvor sundt du ellers har behandlet den. Negative tanker giver stress og stress over længere perioder giver et væld af sundhedsmæssige udfordringer. Kan du ikke tænke klart og fokuseret, har du store humørsvingninger og mangel på entutisame og gå-på-mod på dit liv, så kan det være et tegn på, at du trænger til at spise sundt, sove nok og gøre flere ting, der gør dig glad. Hvis du ikke kan finde årsagen til dine humørsvingninger og mangel på fokusering i dit følelsesliv, så kig på dine kost- og sovevaner først. Når du fjerner al den unødige ”støj” som usund levevis giver, kan det være du kan se dit følelsesliv klarere.

Energiniveau
Menneskekroppen er skabt til at arbejde hårdt for føden og have energi til at modstå koldt vejr. Sunde mennesker i alle aldre har energi til at fysisk hele dagen, hvis de vil – og stadig have energi til at nyde livet om aftenen. Energi kommer fra optimalt stofskifte i cellerne, hormoner der spiller optimalt sammen og ved at der holdes en balance god balance i vores nervesystems aktiviteter. Energi er også direkte forbundet til din mentale tilstand.

Huden
Huden er kroppens største organ og har mange funktioner. Den udgør en beskyttende barriere, hjælper med at holde kropstemperaturen stabil og så er huden et udrensningsorgan. Sund hud er elastisk og ser ”ung” ud. For meget skidt i kroppen pga. mangel på sund mad, for meget sukker, cigaretter, alkohol, mangel på søvn, for meget stress og mangel på bevægelse gør huden tør, træt og slap og hudfarven bliver kedelig og ujævn, fordi den bruges til at afgifte kroppen mere end den er skabt til.

Kropslugt
Kropslugt fortæller også en del om kroppens indre tilstand. Grim lugt er et tegn på at et eller flere organer ikke arbejdet optimalt – og derfor lugter du også grimmere, når du levere usundt end når du lever sundt. Når du ændrer kostvaner og livsstil kan du opleve at lugte grimt i en periode, mens kroppen udrenser. Men hils lugten velkommen, hvis den kommer der, får så er du i gang med at befri din krop for skidt.

Tungen
Tungen skal have en sund lyserød/rød farve med en tynd belægning der er hvid og gennemsigtig. Er tungen hævet, tør, rynket eller med en kraftig hvid, gullig eller grålig belægning elle rhvis den er skinnende og helt uden belægning, så er det et tegn på at leveren og/eller fordøjelsen ikke fungerer optimalt. Tungen bliver brugt som almindelig mål for sundhedstilstanden i halvdelen af verden, men i den vestlige verden har vi endnu ikke helt taget ideen til os.
TIPS: du tjekker tungen ved at spise det sidste måltid senest kl. 17 dagen før undersøgelsen. Dette måltid må ikke indeholde kød. I løbet af aftenen kan du drikke te og vand. Næste morgen stiller du dig foran et spejl og rækker tungen ud og tjekker hvordan den ser ud. Gør det gerne til dit morgen-ritual hver morgen, og observér forandringerne i forhold til din livsstil.

Øjnene
Øjnene kaldes ”sjælens vindue”, men de kan også fortælle noget om din sundhedstilstand. Hos lykkelige og sunde mennesker er øjnene lyse og levende. Det hvide i øjnene er klart og der er ingen farveforskel i huden omkring øjnene og der er ingen hævelse. Mørke rander eller poser under øjnene er tegn på at din lever eller nyrer er på overarbejde. (og ja det kan komme efter for lidt søvn, og det er jo netop fordi organerne så ikke har haft nok ”hviletid".

Fordøjelsen
En sund fordøjelse fortæller alt om hvordan du lever dit liv. Hyppige bøvser, refluks, prutter og svien i maven kan være de første tegn på at du skal til at kigge din livsstil igennem. Forstoppelse, diarré, misfarvet og ildelugtende afføring er endnu større tegn på, at det er tid til at kigge livsstilen igennem.

Urin
Du producerer omkring 500-2500 milliliter urin dagligt, alt efter din livsstil. Urinen skal være lysgul og næsten luftfri. Dog kan visse kosttilskud give urinen farve. Fx C-vitamin og riboflavin. Dehydrering og affaldsstoffer kan gøre urinen mørk gul og med en skummende eller olieagtig overflade.

Led
Dine led er skabt til at være stærke, stabile og bevægelige, så de kan holde styr på hele kroppen, når du bevæger dig.  Ledsmerter og ømhed i leddene er usundhedstegn. Leddene er i høj grad påvirket af fordøjelsen og immunforsvaret og alle med gigtsygdomme bør få styr på fordøjelsen for at mindske ubehaget eller måske helt fjerne det. Når fordøjelsen ikke fungerer optimalt kan der komme stoffer ind i blodet som ikke skal være der. Disse stoffer kan deponeres i dine led og skabe betændelsestilstande.

Mavemuskler
Mavemusklerne i en sund krop har en vis tonus der holder bugindholdet (organerne) inde og støtter dem optimalt. Oppustethed opstår fordi mavens muskler slapper af, fordi tarmen har det dårligt. Når organerne ikke holdes på plads og støttes optimalt, så kan de ikke arbejde optimalt og hele dit organsystem er mindsket i styrke.
Kropsholdning
Kropsholdningen fortæller meget om vores mentale og følelsesmæssige tilstand. dårlig kropsholdning er oftest et tegn på ubalance mellem musklernes arbejde – og det kan opstå af for meget stress og bekymringer som du oplever eller som du forsøger at holde væk fra dine tanker. Godt nok er kropsholdningen afhængig af at musklerne kan arbejder, og dem kan du også træne, men skyldes den dårlige kropsholdning bagvedliggende negative tanker, så skal der arbejdes med den del før kropsholdningen naturligt bliver godt.

Negle
Dine negle på hænder og fødder skal være stive og eftergivelige samtidig. De skal kunne tåle at lave en masse arbejde, for menneskets hænder er skabt til at hjælpe med at overleve ude i naturen. Det er blot i den sidste tid af menneskehedens levetid at vi stort set ikke få skidt under neglene. Enhver forandring i neglene, riller, mærker, hakker, farve osv kan fortælle noget om dit indhold af mineraler, hvor sund kost du spiser (det kan være du tror den er sund, men hvis neglene ikke er sunde er der noget galt) og dårlig leverfunktion.