Jeg eeeeelsker at løbetræne. Det lyder det måske ikke lige til med den overskrift, men det gør jeg. Jeg har ikke altid haft det sådan. Tidligere løb jeg bare for at brænde nogle kalorier, så jeg kunne spise endnu mere sukker. Nu løber jeg fordi jeg kan overkomme mere når jeg får det gjort og fordi jeg bliver i frygteligt godt humør af det. Det skal bare ikke være ret langt. Så sjovt er det heller ikke. 3-5 kilomter i fuld firspring, af og til med benøvelser, armbøjninger, englehop, kænguruhop og alle mulige andre hop imellem. Har jeg travlt spurter jeg bare 3 kilometer efter jeg har varmet op og har jeg mere tid - og måske også en lidt mere træt krop, så tager jeg lidt længere tid om det hele, løber langsommere og går måske af og til. Det tager aldrig mere end 40 minutter. Det gør min træning næsten aldrig. Hvorfor skulle den dog det?