Hører du til dem, der ikke rigtigt kan finde på noget du ønsker dig, når du bliver spurgt om julegave- eller fødselsdagsønsker? Jeg har altid været dårlig til at huske hvad jeg ønsker mig, når jeg endelig bliver spurgt, men nu husker jeg altid på hvad jeg ønsker mig af gode oplevelser. Fx vil jeg gerne have at min træning skal være en god oplevelse – og så tænker jeg på hvad der skal til for at den er det. Og så ønsker jeg mig det der skal til. Nogen gange er det ting – og andre gange er det oplevelser. Her er hvad jeg ville ønske mig, hvis jeg  ville i god form – og ikke vidste hvad jeg ved, og gerne vil have det bedste udgangspunkt:

1.       En personlig træner. En dygtig personlig træner kan skræddersy et program til dig, så du kommer i bedst mulige form på mindst mulige tid – i forhold til hvor du er nu og hvor du vil hen. Der er mange måder at have en personlig træner på afhængigt af din økonomi. Du kan mødes jævnligt med træneren eller du kan få lavet et nyt træningsprogram og fulgt op på det gamle 2-4 gange om året og så er du stadig meget bedre stillet end hvis du går i gang på egen hånd.

2.       Et kostomlægningsforløb. Der findes et hav af slanke- og sundhedsforløb du kan følge i gymnastikforeningen, aftenskolen, fitnesscentret og på nettet. Der er et forløb til enhver pengepung og et hvert temperament. Kig i lokalavisen og se hvad der findes i nærheden af dig.

3.       En træningsmakker. De fleste mennesker forpligter sig mere over for andre mennesker end over for sig selv – og set i lyset af det, så er der langt større sandsynlighed for at du vil møde op til træningsaftaler, når du har en aftale med en makker. Giv dig selv som træningsmakker i gave til en – eller ønsk dig en træningsmakker. Det kan fx være din kollega, nabo eller veninde. Du er jo også en hjælp for dem.

4.       Velsiddende træningstøj. At have behageligt tøj på til træning er så skønt – og jeg tror at der er flere der vil nyde træningen endnu mere, hvis træningstøjet også understøtter bevægelserne. Tennissko til tennis, løbesko til løb, fitnesssko til fitness, støttende toppe (kvinder) og bukser der følger kroppens bevægelser. Køb det i sportsbutikken, så du kan prøve det inden du køber det.