Nu starter det nye år snart og for mange giver det tanker om alle de ting vi gerne vil gøre anderledes i det nye år; motionere mere, stresse mindre, bruge mere tid med børnene og mindre på arbejdet, spise flere grønsager og tabe nogle kilo, stoppe med at ryge eller starte med at cykle på arbejde. Der er mange ønsker for det nye år – og det er næsten som om det nye år kan føles som om det er et nyt liv der starter. For mange bliver nytårsforsætterne desværre noget der kun varer ved i en dag eller to eller 3 uger. Og så er det uudholdeligt og de gamle vaner findes frem igen med rekordfart. Men hvorfor er det så svært at holde fast i de gode intentioner for sit liv. Uanset om det er form eller figur, familie eller arbejdet, du har intentioner om at ændre på din indsat i og for, så er det umuligt at ændre vanerne hvis du ikke ændrer årsagen til at du har de vaner du har. Du bliver nødt til at ændre dig for at du kan ændre dine vaner for bestandigt. Du skal finde årsagen til at du spiser for usundt eller motionerer for lidt. Du skal finde årsagen til at du ikke kan klare dig uden cigaretter. Du skal finde årsagen til at du vælger at bruge mindre tid med dine børn end du egentlig syntes er bedst. Du skal finde årsagen til at du ikke går tidligt nok i seng eller finde årsagen til at du bliver stresset. Selvfølgelig kan du godt beslutte dig for at spise sundere, motionere mere og sove tidligere, men hvis årsagen til at du gør det modsatte bliver ved at være der, så vil du have svært ved at gennemføre. Det er nemlig sådan at enhver vane du har er der af en årsag. Der er ikke noget du gør i dit liv som ikke tjener et formål for dig. Uanset hvor uhensigtsmæssig vanen kan se ud, så er den der af en årsag. Hvis du vil lave nytårsforsæt, der rent faktisk bliver til en fornyet livsstil, så er det min erfaring, at du skal kigge på årsagen til dine vaner, hvis du vil have varige resultater.

Hvorfor ryger du? hvorfor kan du ikke lade være? Når man skal holde op med at ryge, så skal man jo bare lade være at gøre det. Det er jo ikke andre der kommer og tvinger cigaretrøgen ned i lungerne. Det er personen selv, der ryger. Det samme gælder for indtag af usunde føde- og drikkevarer. Der er jo ikke nogen der propper det ind i munden og maven på dig. Så hvis du vil spise sundere og holde op med at ryge, så skal du jo bare gøre det!! Når det er meget nemmere at skrive og sige end at gøre, så er det fordi vanerne har et formål. Det er derfor det kan virke som en umulig opgave at skulle holde op med at ryge eller kvitte sukkeret, motionere mere eller stresse mindre. At arbejde med årsagen kan man gøre på mange måder. Jeg giver mit bud på hvordan på min slankeskole – og jeg giver mit bud på hvordan på kurset: Succes og glæde, som jeg afholder i juli måned 2011. Kurset er endnu ikke opslået på min hjemmeside. Læs mere om min slankeskole på www.nymannsslankeskole.dk.