Er ridning god motion?

Jeg elsker at ride, men jeg er kommet i tvivl om, hvor effektiv
en motionsform ridning egentlig er?

Ridning er effektivt på alle måder. Udover den energi det giver at være i naturen og tæt på dyr, så giver ridning i høj grad god balance- og rygtræning, for der skal ganske simpelt arbejdes på højtryk for at holde balancen på en hesteryg. Og jo hårdere hesten arbejder jo hårdere arbejder du. Ridning giver alsidig og god stabilitets- og styrketræning for stort set hele kroppen – og giver du den gas i sadlen, så kommer pulsen også højt op, og kan dermed give en bedre kondition. De muskler der bruges specielt meget til ridning er inderlår, baglår, mave, ryg og arme. Derudover giver hele arbejdet med hesten; muge ud, fodre, bære halm, feje gulv, børste pelsen, pudse seletøj osv. giver stor afveksling i bevægelserne og giver god styrke, udholdenhed og balance til hele kroppen.