Er dit mål at blive slankere her i starten af året, så gælder det om at tabe centimeter – og kropsvægten er ikke så vigtig, for hvis du taber 5 kilo fedt men tager 3 kilo muskelmasse på, så vil badevægten kun fortælle dig at du har tabt dig en lille smule, hvor centimetermålinger vil fortælle dig, hvor meget mindre du i virkeligheden er blevet. Det er vigtigt at du måler præcis det samme sted hver eneste gang du bruger centimetermålet ellers kan du ikke sammenligne målingerne. Herunder er en måde at lave kropsmålinger: 
Overarm: mål overarmen lige midt på. Tag målebåndet og mål længden af din overarm, og mål lige midt på.
Bryst: sæt målebåndet lige oven på brystvorterne og træk målebåndet lige rundt om kroppen.
Mave: sæt målebåndet lige oven på navlen og træk målebåndet lige rundt om kroppen.
Hofter: sæt målebåndet lige ud for skridtet, hvor benene ”mødes” og træk målebåndet lige rundt om kroppen. Eller mål hvor hofterne er bredest.
Lår/balde: sæt målebåndet vandret rundt om låret helt oppe ved lysken.
Eller find selv på steder at måle. Det vigtigste er at du måler på steder som du kan finde igen. Bare en variation på 1 cm op eller ned i forhold til hvor du målte sidste gang kan forvrænge billedet af dine resultater meget.