Hvor effektivt er stavgang?
Når man går med den rigtige teknik er stavgang mere energiforbrugende og mere konditionsforøgende end almindelig gang. Nogle undersøgelser siger, at man kan forbrænde op til 45 % mere energi ved gang med stave i forhold til gang uden stave – og dermed kan iltoptagelsen også forøges med tilsvarende procent. Det gælder, når man går meget aktivt og med den helt rigtige teknik – hvilket det desværre er få der gør.