Jeg kender flere, der strækker sig om morgenen, når de vågner. Er det overhovedet godt for noget – eller bare et forsøg på at vågne?

I løbet af natten hvor musklerne er helt afslappede, øges mængden af væske i muskelvævet og i senerne. Det er den ophobede væske, der gør at dine muskler virker stivere om morgenen. Strækøvelser presser væsken ud i kredsløbet og er dermed til hurtigt at mindske mængden af ophobet væske og dermed den stivheden.
 
Så det er bestemt en god investering i kroppens velvære at strække sig om morgenen. Strækøvelserne bevirker at muskler og led bedre modtager nervesignaler og dermed bedre kan virke som de skal, så du kan bevæge dig. Måske har du bemærket at kroppen tager noget tid om at føles helt frisk og velkoordineret når du står op om morgenen!? Det er pga. den ophobede væske og den nedsatte opfattelse af nervesignaler.
 
Specielt hvis du træner om morgenen er det vigtigt at strække musklerne inden du går i gang med træningen. Strækøvelserne kan starte i sengen mens du vågner (det tager hjernen nogle minutter at vågne efter at vækkeuret har ringet).

Det er fordi hukommelsen er koblet fra i nogle søvnstadier. Så du kan bruge tiden til at lave strækøvelser:
- Lig på ryggen uden hovedpude. Tag dybe indåndinger.
- Bøj og stræk anklerne så meget du kan i rolige, seje bevægelser
- Stå op og stræk armene op over hovedet i lange seje pres med hænderne mod loftet
- Løft dig op på tæerne og ned igen. Træk vejret ind, når du løfter og pust ud når du sænker
- Drej hovedet så meget fra side til side som du kan.
- Ryst arme og ben og mærk velværet.