Vand er det stof du dør næst-hurtigst af mangel på. Så selvfølgelig betyder det noget om du drikker nok eller ikke. Du overlever uanset hvad. Men hvor godt lever du, hvis du ikke drikker nok vand?

Vand er nødvendig for stort set alle kroppens funktioner – og drikker du ikke tilstrækkeligt til at erstatte alt det vand du mister gennem udånding, sved, urin og afføring, så vil kroppen prioritere hvor den bruger det vand den får. Den vil dermed nedprioritere de funktioner i kroppen, der er mindst vigtige for at du kan overleve. Jo mindre vand jo mindre energi vil du have, fordi kroppen går på ”spareprogram”. En af bivirkningerne af at drikke for lidt vand er, at du bliver træt, ukoncentreret og hovedpine. Og hvis du i lang tid ikke har drukket nok vand, så er du ikke nødvendigvis tørstig selvom du er i vandmangel.

Her får du vandet fra:
Du kan drikke vand fra hanen, med bobler, med citron, kildevand, vand med lime, vand på flaske, vand med brus, vand i glas, vand fra brønden – og så tæller urtete og grøn te også med i det daglige væskeregnskab.

 Drik ¼-1/3 af din kropsvægt i dl vand dagligt – fordelt på hele dagen

  • Drik et glas vand lige når du står op
  • Drik når du går på toilettet
  • Fyld nogle halvliters flasker med vand og stil dem på dit arbejdsbord eller lignende, så kan du holde øje med hvor meget du får drukket
  • Variér dit valg af vand, så det ikke bliver kedeligt: kildevand, dansk vand, mineralvand, postevand, vand med citron, vand med appelsin, drik det af plastik, af glas, af krystal. Gør det lidt spændende.