Nok ikke den store overraskelse længere. Desværre sælges budskabet om at komme ud at bevæge sig udelukkende som skræmme kampagner om alt det er sker med os, hvis vi ikke bevæger os nok; sygdom, overvægt, depression osv.. Og det er også fint nok. Men de fleste vil ikke være lige så motiveret for at træne og motionere, hvis de skal gøre det i frygt for at blive syge. Jeg tror, at vi holder fast i motion og træning, hvis vi finder glæden ved at gøre det og mærke, hvad det gør ved os lige her og nu – og ikke tænker på alt det vi forebygger. 

I vores forfædres daglig dag var det en helt inkoorpereret del at de bevægede sig for at finde mad, jage, flytte lejr osv. I stærk kontrast dertil står vores moderne livsstil, hvor rigtigt mange mennesker sidder stille hele dagen i bilen, på arbejdet og foran fjernsynet – og vi har let adgang til masser af mad dagen lang. For mange mennesker forårsager denne mangel på naturlig træning en ubalance i energiforbrug og energiindtag; vi tilfører kroppen flere kalorier end vi forbrænder – hvilket som bekendt fører til fedme og overvægt.