Der er en lang række forskellige måder at leve i uoverensstemmelse med hvad vi er skabt til. Nogen ryger og drikker for meget, men spiser sundt i overensstemmelse med hvad der er godt for os, andre træner, spiser sundt, men stresser for meget og hviler for lidt, og nogen gør det hele samtidig. For at forstå roden til nutidens problemer med usundhed og overvægt er vi nødt til at gå millioner af år tilbage i tiden og se på, hvordan urmennesket levede og overlevede. Uden evnen til at tage på i vægt ville vore forfædre ikke have overlevet og mennesket ville ikke have kunnet overleve.

I urtiden da vore forfædre jagede og samlede føde var der ikke altid tilstrækkeligt med mad og det var vanskeligt at konservere mad (man havde ikke opfundet konserves, ekstremt forarbejdet mad, køleskabe eller frysere). Når frugter og grøntsager var modne og når der var dyr at nedlægge og spise, så tog urmennesket på og blev tykkere (langt fra overvægtig). I tider, hvor det var vanskeligt at finde føde, brugte de af deres opsparede fedtdepoter for at overleve, ligesom fedtdepoterne tjente til at holde varmen, når det var vinter, hvor forrådene også var knappe. Når der var mindre at spise, ændrede stofskiftet sig til et lavere niveau for at imødekomme det reducerede indtag af føde. Samtidig øgedes antallet af enzymer, der udnyttede de oplagrede fedtdepoter. Lige så snart der var føde igen forsøger kroppen derfor at genvinde al den tabte vægt, og mere til, så den igen kan modstå en periode med sult – præcis som den gjorde hos vore forfædre.

Før i tiden var det en fordel at være forsynet med fedt-lagringsgener. De, der ikke havde dem, overlevede sjældent. Desværre er disse gener gået i arv til os. Vore gener er blevet udviklet gennem millioner af år – og de kan ikke ændre sig på så kort tid (50 år), hvor vi har ændret vores kostvaner voldsomt.

Vi er skabt med de grundlæggende overlevelsesmekanismer, der sørger for:

Adaptation: kroppen vil til en hver tid tilpasse sig de krav der stilles til den i et givent miljø. Når du fx går i en sko der trykker på din fod på en uvant måde, så dannes der lynhurtigt en vabel for at beskytte stedet. Og inden for kort tid, hvis du forsætter med at bruge skoene, så dannes der hård hud på det sted, der bliver trykket på. Når du fx begynder at træne, så bliver musklerne brugt, nervesystemet belastet, blodet flyder hurtigere og ilten optages hurtigere i musklerne. Det slider alt sammen på kroppen. Når du så restituerer efterfølgende så nøjes kroppen ikke med at opbygge sig til hvor den var før træningen. Den vælger at gøre sig endnu bedre til at klare den samme belastning næste gang den udsættes for det. Den gør musklerne bedre til at modtage nervesignaler og udveksle næringsstoffer, blodvolumen (total mængde af blod) øges osv. Så næste gang du træner kan du klare lige en lille smule mere. Det er for at skabe størst muligt behag for dig at den reagerer sådan.  Samme sker når du fx ryger. Første gang man tager en cigaret så pruster og hoster man, man bliver svimmel og det smager grimt, men med ihærdig tilvænning så bliver rygning en fornøjelse (i hvert fald på overfladen). Kroppen kan ikke kende forskel på hvad der er godt og skidt for den. Den tilpasser sig til hvad du byder den. Og er det røg, jamen så tilpasser den sig til bedre at kunne klare røgen uden at skabe ubehag for dig. Men det gør ikke rygningen sund at fimrehårene i lungerne brændes af  og du bliver bedre til at håndtere de 2000 forskellige kemikalier der er i cigaretterne. Bare fordi du er bedre til at håndtere dem betyder det ikke at det er godt for dig. Men kroppen tilpasser sig altid til belastningerne vi byder den uanset hvad du byder den. Og som sagt så gør den alle tilpasninger for at bliver bedre til at tåle belastningen. Nogle tilpasninger er blot katastrofale for os – og nogen gange opdager vi først problemerne når det er for sent – og kroppen ikke kan holde sygdommene som tilpasningerne medfører fra livet.

Maksimal lagring af energi
Kroppen vil til en hver tid forsøg at lagre så meget energi som muligt.  Kroppen er udviklet igennem mange millioner år – og de der har overlevet, har været dem der har været gode til at overleve perioder med lidt eller ingen føde. Kroppen er maksimeret til at lagre så meget energi som overhovedet muligt – af den energi som indtages, for når først din mad er lagret som fedtlagre i kroppen, er du langt mere økonomisk med det og kan gå meget længere på ”literen” end hvis du skulle bruge maden direkte som du spiste den. Så lige så snart du spiser noget, så vurderer kroppen om den skal lagre det eller det skal bruges med det sammen. Og jo mindre du bruger med det samme, jo mere bliver lagret i kroppens depoter. Og det er en mægtig smart mekanisme, når der er for lidt føde og når der skal bruges større fedtlag til at klare de kolde vintre, men vi oplever jo ikke længere sultperioder og vi fryser (stort set) ikke om vinteren. Men ikke desto mindre er det stadig det der sker i kroppen.
Energiudnyttelse
Kroppen vil til enhver tid tilstræbe at opretholde et funktionsniveau ved brug af mindst mulig energi. Vi er skabt ”dovne”, forstået på den måde at vi er skabt til at bruge så lidt energi på at udføre det arbejde som der skal til for at komme igennem de udfordringer vi udsætter os selv for. Jo mindre energi vi bruger jo længere kan vi overleve i en verden, hvor forrådene er knappe. Så det er en god overlevelsesmekanisme. Den er bare ikke længere nødvendig i den vestlige verden, for vores forråd slipper aldrig op, men kroppen søger alligevel bevidst og ubevidst efter det. Når du fx sidder på en skammel og runder ryggen i stedet for at sidde ret, så er det fordi det koster mindre energi at sidde med rundet ryg, for da holdes ryggens stilling i den position af ledbåndene, der løber langs rygsøjlen – og du kan sidde længe i denne stilling, fordi det ikke koster noget energi. Det samme når du står og falder ud i hoften eller låser knæene; det koster mindre energi. Og det kan kroppen sagtens tåle at gøre indimellem, men med den vestlige livsstil, hvor vi sidder rigtigt længe i bilen, på jobbet, ved computeren, foran fjernsynet, til middagen osv. er det ikke hensigtsmæssigt at kroppen søger mod stillinger hvor ”elastiksystemet” som ledbåndene udgør omkring leddene bliver belastet. Det skaber på lang sigt skader. Også når du bevæger dig bruger du mindre og mindre energi på at skabe en given bevægelse, jo flere gange du har gentaget den. Fx bruger du mindre energi på at løbe en kilometer, når du er i god form end når du er i dårlig form. Og sådan er det også med alle andre måder at bevæge dig. Kroppen forsøger at finde ud af hvordan den kan spare mest mulig energi på at gøre det du vil have den til. Og netop også pga. denne mekanisme er vi nemme at overbevise om at sofaen er dejligere end en løbetur i regnvejret. Det er simpelthen ikke naturligt at bruge energi på noget som ikke er ”nødvendigt” (det er vores grundlæggende mekanisme). Men da vores dagligdag ikke kræver en vis mængde bevægelse for at vi kan få mad på bordet og tag over hovedet, så er det ikke længere ”nødvendigt” at bevæge sig ret meget og vi hælder mere og mere til at sidde og ligge og stå og slappe af i stedet for at være i bevægelse. Bare se på hvor ofte folk bruger elevator, når de kun skal 1-2-3 etager op, og hvor mange der står stille på rulletrapperne og de rullende fortove i lufthavnen, hvor mange der parkerer tættest på indgangen til fitnesscentret, indkøbscentret osv. osv.
Kroppen vil altid prioritere funktioner i følgende rækkefølge:

-          Funktioner der sikrer overlevelse (organer, blod, immunforsvar mm.).

-          Funktioner der giver livskvalitet (energi, mentale funktioner mm.).

-          Funktioner der giver æstetik (kvalitet af hud, hår, negle, vægt osv.).

Mennesket stræber altid efter at kunne overleve og være tryggest mulig, og en af de måder er at sørge for at man kan få mad nok. Så vi har udviklet moderne landbrug, produktion, distribution, konservering og forarbejdningsmetoder så vi ikke risikerer at skulle kæmpe for at få mad. Skønt, men den måde vi har gjort det på har sin pris – og det er den mange mennesker er ved at betale nu. Vi lever i en konstant overflod, hvor vi stort set spiser de samme fødevarer hele året rundt – og masser af det.
Og det er ekstremt sjældent at vi har brug for den ekstra lagrede energi – og derfor behøver vi ikke længere denne mekanisme for at overleve, men det forsvinder den ikke af!!