Vi går imod mørkere tider. Sommertid bliver udskiftet med vintertid. Energien falder og lysten til at være meget udadvendt falder naturligt. Du har brug for mere søvn, når det er mørkt længe end du har, når det er lyst længere. Mange af os glemmer det bare - at vi skal sove mere - når det er vinter. Vi beholder den samme døgnrytme året rundt. Det er ikke sundt at ændre på naturens gang – og kroppen reagerer ved at byde på meget mere træthed, større humørsvingninger, mangel på overskud oma., hvis du ikke sover mere end du gør på andre tidspunkter af året. Det er meningen at du skal forholde dig mere i ro, når det er mørkt længere.

Fald godt til ro

Jo mørkere det bliver udenfor jo mere lys tænder vi, men det er ikke altid af det gode. Det lys du får fra elsparepærer og LED er blåt lys. Det signalerer til din hjerne at det er morgen. Og er du på vej i seng, så kan det forvirre din hjerne og give dig en urolig søvn eller give dig søvnløshed. En måde at falde gode til ro, når det er mørkt uden for er ved at have dæmpet belysning fx stearinlys og ved at lade smart phone, Ipad og fjernsyn være slukkede i den sidste time inden du lægger dig til at sove. Drøm sødt J.