Hvad er indholdet?
På EFFEKT-uddannelsen får du 80 timers undervisning. Undervisningen foregår i Willemoesgade på Østerbro i København i Birgittes egne kursuslokaler.

På uddannelsen lærer du hvordan du underviser i EFFEKT-øvelser på 3 niveauer; basis, medium og maksimal, EFFEKT med redondobold og EFFEKT matwork.


Dine færdigheder
På uddannelsen er der stort fokus på dine færdigheder som underviser og formidler af øvelserne og træningen samt din egen fysiske udvikling.
De tre niveauer
På uddannelsen lærer du hvordan du underviser i EFFEKT-øvelser på 3 niveauer; basis, medium og maksimal, samt EFFEKT med redondobold og EFFEKT matwork.

Du lærer at fejlrette på flere niveauer og du lærer at guide øvelserne, så det bliver let for deltagerne at forstå hvordan de udfører øvelserne optimalt.


EFFEKT basis dækker over en række basisøvelser, som er grundlæggende for alle andre øvelser i systemet. Her ligger undervisning i de grundlæggende teknikker, grundspænding, vejrtrækning, så du selv kan udføre øvelserne optimalt og så du lærer detaljerne i øvelserne. alt dette lærer du at formidle til en gruppe.


Lær at undervise alle
Du lærer altså at differentiere undervisningen, så målgruppen for deltagelsen i træningen kan spænde fra super-gymnasten til begynderen med små-skavanker.

Du lærer at holde et flow i din undervisning og ikke mindst så lærer du at gøre grundlæggende muskeltræning interessant for udøveren.

Et komplet program
Du lærer at lave en grundig opvarmning, der er tilpasset til den efterfølgende træning, du lærer muskeltræningsøvelser, der er holdningskorrigerende og funktionelle og som træner hele kroppen igennem fra top til tå og fra inderst til yderst  - uden brug af andre redskaber end kroppen selv. Og så lærer du at lave effektive udstræknings- og afspændingsøvelser.




Hvad er formålet med uddannelsen?
At du lærer at undervise i EFFEKT øvelser for begyndere, letøvede og øvede og at du lærer at give kvalitetsfyldt undervisning, som giver resultat på rekordtid

På uddannelsen lærer du at motivere dine elever, deltagere, klienter, eller patienter til at yde deres bedste og til vedvarende at ændre deres trænings- og motionsvaner. Du lærer også at bevæge dig optimalt og opnå de fysiske resultater du selv ønsker dig og at forstå bevægelse og træning i en større sammenhæng

Hvem er kurset for?
Kurset er for dig, der vil lære EFFEKT-øvelserne fra bunden og som vil lære at undervise dem, så dine elever og du selv opnår stor tilfredsstillelse.  Det er også for dig, der underviser store eller små hold i muskeltræning. Kurset er kort sagt for dig, der vil være en underviser ud over det sædvanlige




Uddannelsen er yderst velegnet til:

- dig, der vil kende EFFEKT-systemet grundigt
- dig, der arbejder med behandling og rehabilitering
- dig, der arbejder med træning af specielle målgrupper
- dig, der vil lære at formidle øvelserne bedst muligt
- dig, der vil lære at skræddersy træningsprogrammer
- dig, der underviser flere timer ugentligt
- dig, der underviser letøvede eller øvede deltagere
- dig, der vil lære at lave de grundlæggende EFFEKT øvelser