Aktive fitnessinstruktører
Holdinstruktør
(se alle stillingsopslag herunder)

Vi søger de bedste vi kan få! Er det dig? Eller nogen du kender?

Effektiv Fitness er en ny og helt unik kæde af træningscentre – kun for kvinder. Bag konceptet står Birgitte Nymann, som har mange års erfaring med livsstilsvejledning af kvinder. EFFEKTIV Fitness åbner foreløbig i Hellerup og Farum. Og det er til disse 2 lokaltioner at vi søger centerchefer.

EFFEKTIV Fitness, er træningscentre, hvor kvinder på under en time har trænet effektivt og er ude af døren igen. Og det virker – det garanterer vi! Vi har nemlig RESULTATGARANTI, så medlemmerne får pengene tilbage, hvis de ikke får resultat.

Træningskonceptet er effektiv og optimal cirkeltræning, hvor hver enkelt træningsstation er skræddersyet af Birgitte Nymann. Hver eneste øvelse er tilpasset til kvinders behov. Det er meget enkelt, hurtigt og effektivt – og giver fantastiske resultater, også fordi der til hver træning er personlig vejledning. Centrene er intime, der er plads til et begrænset antal medlemmer, og personalets primære opgave er, at vejlede og servicere medlemmerne, så de opnår deres mål i en hyggelig og gæstfri stemning.


Aktive fitnessinstruktører til Hellerup/Østerbro og Farum
Som fitnessinstruktør hos Effektiv Fitness får du mulighed for at træne medlemmerne mere intensivt end man normalt tilbyder i andre fitnesscentre. Vi har cirkeltræning som grundlæggende koncept – og til det skal der være en instruktør til rådighed dagen lang. Øvelser og tid er angivet på forhånd, men du skal hjælpe medlemmerne med at træne effektivt, korrekt og tilpasset den enkelte. Som fitnessinstruktør hos Effektiv  Fitness udarbejder du ikke træningsprogrammer, men du hjælper medlemmerne med at træne, så de får mest muligt ud af det. Vi kan kalde det semi-personlig træning. Du skal også indgå aktivt i vores introduktionstimer, som vi tilbyder 10 gange ugentligt. På disse introduktionstimer skal medlemmerne introduceres til hele konceptet, og de skal instrueres i de forskellige træningsøvelser, som cirklen består af. De medlemmer som har specielle behov skal her lære hvordan de træner så det passer til dem. Så du skal have lyst til at være i bevægelse både fysisk og mentalt – og være med til at sikre at medlemmerne får den bedste træning hver gang de er der.

Det er en stor fordel, hvis du;
-    Har erfaring som fitnessinstruktør, og samtidig har lyst til at være aktiv som instruktør i cirkeltræning
-    Har lyst til at være med til at give den bedste træning til medlemmerne hver gang
-    Kan lide at give andre en god oplevelse
-    Er meget udadvendt, positiv og empatisk

Dine opgaver bliver bla. at:
•    Tilbyde aktiv vejledning i cirklen (træning)
•    Sikre at Effektiv Fitness Kundeservice Koncept gennemføres
•    Oprydning og rengøring
•    Lettere receptionsarbejde
 
 Vi tilbyder:
•    En spændende hverdag med masser af mulighed for at gå tilfreds hjem fra arbejde – hver dag.
•    En mulighed for at være med fra starten af Effektiv Fitness
•    Løbende uddannelse inden for træning og kundeservice
•    10-15 timer ugentligt
•    Arbejdstid i tidsrummet 7-20 på hverdage, weekend 8-14. Arbejdstimer aftaltes individuelt indenfor centrets åbningstid.

Effektiv Fitness – Hellerup/Østerbro er åbnet
Effektiv Fitness i Farum åbner d. 5. april 2014


Har du spørgsmål eller vil du sende din ansøgning, så foregår det til
Susanne Hovmand susanne@birgittenymann.dk



Holdinstruktører søges.
Kan du begejstre et hold med din undervisning i dans, muskeltræning, yoga, meditation, redondobold, rygtræning, crosstraining eller TRX, så er det måske noget for dig at undervise hos Effektiv Fitness?

Vi søger holdinstruktører til timer tidligt morgen, formiddag, eftermiddag og tidlig aften samt weekendformiddage. Du skal være uddannet og have undervisningserfaring – og så skal du have lyst til at indgå i et team af instruktører som ønsker at være blandt de bedste på deres felt.

Vi søger instruktører til 30-45 minutters træningssessioner. Vi ønsker at tilbyde vores medlemmer effektiv træning på et minimum af tid.

Du skal være udadvendt og have lyst til at skabe en nyggelig stemning i og omkring dine undervisningstimer. Du skal have lsyt til at lære dem du underviser at kender – som det nu er muligt at kende deltagerne på et hold. Vi ønsker at give hvert medlem opmærksomhed, så de føler sig set og guidet hver gang de er til træning uanset om det er holdtræning eller cirkeltræning.

Vi tilbyder til gengæld et undervisningsmiljø med høj kvalitet og masser af mulighed for videreudvikling. Du får tilbudt kurser jævnligt ligesom erfaringsudveksling er en vigtig del af arbejdet som instruktør hos Effektiv Fitness. Vi ønsker på alle måder at skabe et effektivt og uhøjtidligt træningsmiljø, der giver kvinder det de vil have; resultater. Er du manden eller kvinden til det, så lad os endelig høre fra dig.

Vi søger instruktører til start med det samme.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Susanne Hovmand på susanne@birgittenymann.dk.