Effektiv Slankeskole 

Uge 11

Nu er det tid til kostregistrering. En kostregistrering er en registrering af alt hvad du spiser og drikker i løbet af dagen og aftenen (ja og natten for den sags skyld). En kostregistrering er det allerbedste redskab til at finde ud af hvor meget du spiser, hvor varieret du spiser og ikke mindst hvor sundt du spiser.

Når du registrerer alt du kommer i munden, kan det være du får en anden opmærksomhed på din mad. Du opdager for det første hvor ofte du spise og samtidig får du det jo sort på hvidt, hvad det er du prioriterer at spise. Det er en af de bedste øvelser du kan lave for at blive opmærksom på hvad du spiser.


Du skal registrere hvad du spiser i 7 dage i træk. Når du har registreret hver bid du spiser i 7 dage, har du et overblik over hvad du spiser - og måske også hvor det går galt. Du er velkommen til at sende din registrering til os på info@nymanns.dk. Så kan vi nemlig hjælpe dig med at komme godt videre. Så giver vi dig en tilbagemelding i løbet af 5 hverdage efter at vi har fået den. Tilbagemeldingen får du på mail.

Du skal registrere alt du spiser og drikker, hvordan dit generelle energiniveau er og alt muligt andet du tænker der er relevant for os at vide for at kunne give dig feedback.

Download kostregistreringsskema herunder. Du kan skrive direkte i skemaet. Og du er også velkommen til at lave dit eget skema og aflevere til os. 
 

DOWNLOAD DENNE UGES FILER HER 


PC
Klik på højre mustast på din PC og vælg "Gem fil som" 

MAC
Hold CTRL nede imens du klikker på linket og vælg "Download"