Effektiv Slankeskole 

Uge 23


Kan det være stress der gør dig tyk – og specielt på maven??

Ved du, at stress kan gøre dig tyk? Og specielt på maven?
Ved du, at stress kan påvirke din fordøjelse til enten at gå helt i stå eller det modsatte? – og at det giver oppustet mave, som giver en mere fremstående mave, dårligere optagelse af fødevarer og risikoen for overspisning stiger!?
Ved du, at stress giver større trang til søde sager? 
Så i realiteten kan du spise god levende mad, træne maven rigtigt, have god holdning og bevæge dig korrekt, men maven kan stadig være for stor pga. stress – og gør du ikke noget ved det, vil maven aldrig blive flad. Men omvendt kan dine dårlige vaner også skyldes, at du er stresset, fordi stress fremmer trangen til dulmende stimulanser.


Appetitten stiger, når du er langvarigt stresset
Kortvarig akut stress mindsker appetitten – og det er derfor at du måske oplever at ”glemme” at spise, når du har travlt eller du oplever ikke at være sulten efter din løbetur, selvom du var sulten, da du startede ud. Det er kun meningen at kortisol skal være til stede stor mængde i kort tid, for derefter at normaliseres igen – og derfor er kortisol skabt til at stimulere appetitten når faren er ovre, så du får lyst til at spise noget mad efter du har kæmpet eller flygtet, altså efter at du har brugt din krop fysisk. Men de fleste af os har ikke bevæget os, når stressniveauet har været højt og stressniveauet er højt hele tiden, men det ved kroppen ikke – så selvom vi sidder stille og er stressede, så stimulerer et højt kortisolniveau appetitten. Og specielt den langvarige stress som er der over flere måneder eller måske år øger i høj grad appetitten.

Stress gør dig tyk
Kroppen vil altid forsøge at tilpasse sig en hvilken som helst situation, så næste gang den udsættes for samme påvirkning så er den bedre rustet til det. Det er bla. derfor at dukommer i bedre og bedre form, jo mere du træner. Men når det kommer til stress, så bliver kroppen også bedre rustet til at klare næste stresssituation. Desværre er det bare mere opslidende for kroppen. Når du er stresset tror kroppen at du skal kæmpe eller flygte. Til det skal du bruge energi. Energi i kroppen fås fra sukker eller fra fedt. Sukkeret kommer fra blod, lever og muskler, fedt kommer fra fedtdepoterne. Fedtet der ligger lagret i maveregionen frigives lettere til blodet end alt andet fedt på kroppen. Derfor er det også et godt sted at lagre fedt, hvis man ved, at der ofte er brug for frigivelse af fedt for at kæmpe eller flygte. Dvs. fedtet fra maven kan hurtigere bruges som energi end fedtet på arme eller ben. Så når kroppen konstant udsættes for stress, vil den selvfølgelig forbedre sig og lagre fedt i maveregionen, så den lettere kan få fat i det til næste omgang kæmp-og-flygt. Problemet er blot at vi ofte ikke skal udfolde os fysisk, når vi er stressede. Vi skal bare kunne sidde i bilkøen, ved computeren, stå og tale med naboen osv. Og vi får aldrig brugt af den mængde fedt der lagres der – og spiser du for meget mad, så vil ophobningen naturligvis kunne ses som en større og større mave. Hvilket præcis er det billede vi i dag ser hos både børn, unge, mænd og kvinder. Præcis samme reaktion sker når du indtager store mængder sukker og/eller alkohol. Derfor er sukker og alkohol også skyld øget fedtmængde på maven.

Vi bliver alle sammen stressede flere gange om dagen. Vigtigere end de ting der stresser os er måden stress påvirker os, altså hvordan kroppen håndterer stress. Vi reagerer forskelligt på stress, så nogle mennesker kan tåle langt mere pres inden de må bukke under for stress, hvor andre er mere sensitive. Men alle er påvirket af stress på den ene eller anden måde.

 Stress deles i to:

-          Akut stress

-          Kronisk stress

 Akut stress er den stress, der skabes når vi er i akut ”fare”; tror ikke vi når toget, bliver forskrækkede, når vi er ved at blive kørt ned, når en cyklist kører ud foran bilen osv.

Kronisk stress er den stress, der skabes af konstante stressfaktorer, som fx dårlig økonomi, sygdom, dårligt parforhold, ikke at kunne nå det hele, være ked af sit udseende, føle sig underlegen og mindre værd osv. Alt det som er til stede i længere perioder – og for nogen altid. Og denne form for stress er den sundhedsskadelige og livsenergi-berøvende, den form for stress der giver dig en lang række daglige symptomer som; træthed, mangel på tilstedeværelse og koncentration, overvægt, væskeophobninger, hovedpine, nakkesmerter, hudproblemer, dårlig fordøjelse, søvnproblemer, humørsvingninger, overspisning og meget andet.

Fem x førstehjælp mod stress


Når hjertet banker faretruende hurtigt, halsen snørre sig sammen og tankerne myldrer, så er det tid at tage førstehjælpsmetoder mod stress i brug. Det er selvfølgelig vigtigt at du identificerer hvorfor du bliver så stresset, men at benytte førstehjælpsmetoder er alligevel en rigtig god ide – specielt i den tid du arbejder med at finde ud af hvad der skaber din stress. 


Træk vejret

Det kan lyde simpelt, men ikke desto mindre er vejrtrækningen et rigtig godt sted at starte, hvis du vil den umiddelbare stress til livs. Træk vejret dybt, så maven buler frem - 10 gange. Træk vejret ind gennem næsen og pust ud gennem munden. Læg mærke til, hvor din vejtrækning stopper - er det i brystkassen? Så sørg for, at du for hver gang lader luften komme længere ned. Glem tankerne for en stund og fokuser kun på luften, der kommer ind og ud af din næse.


Grin dagligt – og hjerteligt

At grine er virksomt på flere niveauer. For det første får det dig til at være i nuet. Du får en fysisk reaktion, som giver god motion. Det kender du sikkert fra når du har haft en rigtigt grineflip. Så kan man næsten svede af den udfoldelse det er at knække sammen af grin. Samtidig giver grin en udløsning af endorfiner, som gør dig i godt humør både her og nu og bagefter. Vi griner jo alle af noget forskelligt, så de er svært for mig at råde dig til at gøre noget bestemt. Bare beslut dig for at du vil grine dagligt. Hvis der ikke lige er noget at grine af, så prøv bare at grine uden grund. Sæt gang i processen og se hvordan det går; du kommer til at grine naturligt efter lidt tid.


Bevæg dig

Motion har en god virkning på stress. Når du bevæger dig gør du det som stress er skabt til: du bevæger dig. Hvilken motions- eller træningsform du vælger er underordnet. Bare du kan lide den og at du bevæger dig, så modvirker du de negative virkninger af stress.


Hav et socialt liv

Sørg for at holde dit sociale liv ved lige. Jo mere stresset man er, jo mere kan man have lyst til at bure sig inde og være alene. Ofte går det ud over det sociale liv, for man kan ikke koncentrere sig ordentligt og man  slapper ikke af i andres selskab. Så hvis du har det sådan, så tving dig selv til at lave nogle af taler med gode venner og veninder, gode kollegaer eller familie. Du kan hente masser af energi, inspiration og overskud gennem sociale relationer. OG mangel på samme giver en negativ spiral på mange måder. 


Flyt dig

Flyt dig derfra hvor din stress opstår. Selvom det ikke er en langsigtet løsning på problemerne, så er det en god løsning, når det hele strammer til. Når du flytter dig fysisk derfra hvor stressen opstår, så flytter du dig som urkvinden ville have gjort, når der var fare på færde. I dag er dagligdagens stressorer blot ikke farlige dyr eller træstammer der er ved at vælte, så de indbyder ikke umiddelbart til at du flytter dig. Men gør det. GÅ et andet sted hen og forsæt arbejdet der osv.  


Ugens tip:

Føler du dig stresset, så er du det! Men føler du dig ikke stresset, så er det ikke sikkert, at du ikke er det. Du kan nemlig godt være stresset uden, at du definerer det som stress.

Ja, det lyder modsigende, men hvis mennesker, der bliver sygemeldt med stress erkendte hvor stressede de var, så ville de ikke komme, så langt ud at de ville blive sygemeldte. Og så kommer meget stress i øvrigt slet ikke fra arbejdet, men fra andre områder af livet.


SE OG DOWNLOAD DENNE UGES FILER HER 


PC
Klik på højre mustast på din PC og vælg "Gem fil som" 

MAC
Hold CTRL nede imens du klikker på linket og vælg "Download"