Der er stadig mange der har en opfattelse af at når man vil være slank eller man vil være sund, så er det forbundet med et kedeligt liv med masser af fravalg og meget lidt livsnydelse. En af grundene til, at det er sådan, fordi vi i mange år har hørt om kalorietælling og overdrevet træning som eneste mulighed for at tabe sig. Jo færre kalorier jo mere taber man sig. Tror mange. Men det er langt fra sådan.
Selvfølgelig kan du ikke bare gufle løs og lægge dig på sofaen og så regne med at du taber dig, men der er mange andre måder at få en sund og livsvarigt slankt liv som ikke kræver så meget, men som gør en kæmpe forskel.
Så nu får du mine 3 vigtigste slankeråd.
1. hold 12-14 timers faste pr. døgn. Dvs. spis ikke fra fx kl. 19-07 hver dag i 4 uger. Resten af tiden spiser du som du vil, men bemærk hvad du har lyst til at spise. Fasten lægger nemlig en dæmper på appetitten og mindsker sukkertrangen, så det du plejer at spise er ikke sikkert du har lyst til at spise, når du faster.
2. Gå. Du skal ud at gå. Fx i 20 min dagligt. og gerne mere. Gåture er meget mere effektivt slankemiddel end man kan forestille sig. Gåturene giver nemlig ikke øget appetit. Det gør løbeture eller aktive cykelture.
3. Spis flere kostfibre. Kostfibre indgår i en række processer, selvom du ikke optager dem. De hjælper din blodsukkerregulering, fremmer din tarmfunktion, men vigtigst af alt så bliver dine kostfibre brugt som foder til dine tarmbakterier. Tarmbakterierne har stor indflydelse på din appetit, dit humør og på hvilke fødevarer du har lyst til at spise. Du skal have minimum 30 gram kostfibre dagligt. (og husk at drikke mere vand, når du spiser flere fibre, så virker fibrene bedst)