Overvågning
er det nye sort. Der er mere og mere overvågning af os alle steder. Og nu kan
du også overvåge dig selv i døgnets 24 timer. Vil du vide hvor høj din
forbrænding er, eller hvornår det er bedst for dig at vågne, hvis du vil være
frisk, vil du vide hvor høj din puls var til træning eller hvor mange skridt du
har gået? Vil du holdes op på dine målsætninger og blive motiveret til at
bevæge dig mere og sove bedre? Ja det lyder utroligt, men nu findes der et
armbånd du kan tage på og vupti! Du kan få at vide hvad du har lavet hvornår og
hvor meget, hvor meget energi du har brugt på det og om du holder dig til din
målsætning. Armbåndet minder om en smal urrem i plastik og fungerer ved at
registrere dine bevægelser, kropsvarme og sved. Du kan have det på hele døgnet
hvis du vil og du kan tage pulsbælte på når du træner for at få din puls
registreret sammen med alt det andet - og det hele uploades til din profil som
er gratis at oprette når du har købt et "armbånd". Jeg er fan. Det må jeg sige. Jeg kan se
hvordan det får kvinder og mænd i alle aldre til at bevæge sig mere og gå op i
om de nu har gjort det de har aftalt med sig selv. Det er som om det giver en
større fastholdelse, når man kan se sine anstrengelser nøjagtigt registreret. Disse
målere koster fra kr. 700-1400 – og der er en fin sammenhæng imellem pris og
kvalitet, så vidt jeg kan orientere mig fra testresultater og sammenligninger.
Vil du læse
mere, så søg på:
VivoFit -
fra Garmin
NikeFuel -
fra Nike
FitBit -
fra Fitbit