Leg og hop dig i
topform
Sjipning er ikke bare en børneleg, men også dybt seriøs
træning. Som ikke mindst boksere sværger til, når de skal i kampform, fordi det
både styrker koordination, kondition og forbrænding – og samtidig styrker det
knogler og muskler i hele kroppen effektivt og på kort tid. Men mange kan ikke
lide at hoppe. Fordi det er hårdt, gør ondt eller bækkenbunden er ikke i form
til at klare trykket. Og så lader man være. men det handler, som med så meget andet,
om at starte rigtigt op.
Lær at sjippe rigtigt
-
sving tovet med hele underarmen, så det ikke kun
er håndleddet, der bruges til at svinge tovet
-
land ”lydløst” på gulvet. Når landingen på foden
er korrekt, vil du næsten ikke kunne høre du lander. Jo mindre lyd jo mere
griber du kropsvægten med musklerne og ikke med leddene.
-
Hav god kropsholdning, så hovedet sidder på
toppen af kroppen – og ikke for langt fremme. Hvis du hopper med dårlig
kropsholdning, virker kroppens stødabsorbering ikke optimalt og vil give skader
på sigt.
Byg træningen rigtigt
op
Har du ikke hoppet/hinket/sjippet siden du var barn, er din krop
naturligvis ikke klar til at hoppe i 10 minutter i træk. Start fx med at lave
10 hop. Og stå stille imens du tæller til 10. og hop så igen. Så du lægger
pauser ind. Gør det 10-20 omgange. Øg antallet af hop hver uge og du kan
pludselig hoppe i 10 minutter.