Skip to main content


Når jeg hjælper folk med at tabe sig, bruger vi meget tid på at finde vaner, der både er holdbare imens vægttabet står på, men som klienten også har lyst til at følge, når vægten er nået. Det handler om at spise noget mad, der smager godt og mætter, træne på en måde, der giver energi og godt humør og finde en måde at kombinere ”livsnydelse” og sundhed, så det bliver bedre at leve sundt end ikke at gøre det.

Og det tager tid. Det kan du ikke nå inden sommerferien. Men du kan nå at komme i gang med at ændre vaner. Mit bedste forslag er, at du ændrer én vane ad gangen. Start fx med det der vil gøre den største forskel for dig. Hvis det er at undlade at spise hvidt brød, så start med det og fokusér ikke på andet end at være god til det. Når det går godt, så vælg det næste som du tænker vil gøre en stor forskel at ændre. Og på den måde får du skræddersyet vaneændringer, der passer til dig nu og i længden.

Craig