Skip to main content

Jeg har lært så umådelig meget af, at have lavet slanke- og træningsforløb online i de sidste 3 år. Hvem ville have gættet at det skulle lære mig mere end alle de år med slankehold i “virkeligheden”. 
Den primære grund til at jeg har lært så meget er at jeg har meget tættere kontakt til den enkelte kursist. 
Tidligere, i de mange år jeg lavede slankeforløb i Gentofte, København, Farum og Birkerød, da var det jo hold. Hvor der sad mange og lyttede med. Der ville det være upraktisk, at jeg brugte 5 minutter med at tale med hver deltager, for så ville alle andre skulle sidde og vente i timevis før jeg var klar til at undervise dagens emne. 
Det kan jeg ændre helt, når det hele er online, for jeg kan “bare” tage mig af hver deltager lige når det passer mig og dem. Hver deltager kan fylde lige så meget som hver deltager vil. For det “går ikke ud over” de andre. Tværtimod. De andre får gavn af det, men det kan jeg fortælle hvad jeg mener med en anden gang.

Nå, men altså; den tætte kontakt – selvom den er på skrift eller på Zoom (samtale via skærm), den lærer mig så meget. Det lærer mig mere end jeg nogensinde kan læse i en bog, eller nogen kan undervise mig i.

Noget af det, jeg har lært at skelne imellem, er selvkontrol og situationskontrol.
Det er nemlig så pokkers svært at være selvkontrollerende og viljestærk. Det kan man kun være, når man er megamotiveret for at opnå noget bestemt.
Og selvom hovedparten af mine kursister er meget motiverede, så kan et stort kagebord, en 3-retters menu, chokolade på tanken eller bland-selv-slik-afdelingen i supermarkedet godt overmande dem, og de kan spise alt for meget af alt det de ville ønske de ikke havde lyst til at spise. Så en slankekur, slankeproces, et vægttab gennemføres ikke via selvkontrol og viljestyrke. Det er næsten umuligt at lade være at spise chokolade (indsæt selv det du ikke kan lade være at spise), hvis det står lige der, ligger lige der, er lige der foran dig, specielt når du er træt, sur, ked, overvældet, stresset, presset, udmattet, sulten. Det kan trækkes så enormt i dig. 
Og bliver du stående, siddende og kigge på det, så vil du 9 ud af 10 gange spise det. Og som du ved, når du først er i gang, så er det svært at stoppe indtil der ikke er mere tilbage. 
Og så kan man jo godt sige; du mangler selvkontrol. Du mangler viljestyrke. 
Men der er faktisk ikke det der er problemet. Det er din urhjerne, der er sådan. Det er den du er oppe imod.
Og i stedet for at arbejde imod den, så kan man lære at arbejde med den. 
Spille sammen med den. 
Så man ikke skal være viljestærk eller bruge selvkontrol.

Du skal have situationskontrol.

– at have kontrol over en situation kan man få på flere måder. Men overordnet set handler det om at forudse hvad der kan ske (ikke spåkoneagtige forudsigelser, men vide hvad der sker når du er træt, sur, ikke har sovet, har haft et skænderi, er ked af det osv). Du skal lære at se hvornår du trigger din handling (spise) – og se at din handling (lyst til at spise) trigges.
Hjerneforskerne siger, at din lyst til at spise for meget af xx (indsæt selv), opstår ubevidst før du selv opdager, at du egentlig har lyst til det! Og de siger, at det er i bestemte situationer, at din trang opstår. Når du har en bestemt tilstand i din krop. 

Først og fremmest skal du opdage hvad dit mønster er. Altså hvornår spiser du for meget af xx?
Det er ikke sikkert, at du kan besvare det lige nu, men tænk over det.
Hvornår spiser du for meget slik (indsæt selv)? Er det når du er alene? Sammen med andre? Når du er træt? Ser tv? Kører i bil? Når det er i skabene? På vej hjem fra arbejde? Inden sengetid? Har fået et stykke kage på arbejde, så får du lyst til mere, når du er hjemme? Når du keder dig? Find selv flere. 

Dernæst; hvilken følelse har du i kroppen der? OG hvad skal det du spiser gøre ved det? Altså hvad skal xx/chokoladen give dig?
Du kan også spørge dig selv; hvis jeg IKKE spiser xx/chokolade lige nu, hvad sker der så? Hvilken følelse har jeg så i kroppen?


Det er starten til at få situationskontrol. Men det er ikke hele forklaringen. Du får næste del af forklaringen i min næste blog. For ellers bliver denne mail for lang til at du kan holde koncentrationen. Det er også forskning, der siger det. Så for at jeg ikke skriver for døve øjne, så stopper jeg her. 
Indtil da: tænk over ovenstående! 🙂


God dag.

Craig