Der er ét ord, som mange glemmer/overser/aldrig bruger/bruger for sjælden – og som faktisk kan ændre dit mindset på et splitsekund.
Et ord, der skaber håb, åbner muligheder og flytter fokus fra opgivelse til udvikling.
Et ord der ændrer det du siger fra overbevisning til fremdrift.
Ordet er: “endnu.”
Prøv at sige denne sætning højt:
“Jeg kan ikke løbe 5 km.”
Og så prøv at sige:
“Jeg kan ikke løbe 5 km – endnu.”
Kan du mærke forskellen?
Den første sætning er en dørsamtale. Den lukker. Den konstaterer.
Den anden sætning åbner. Den giver plads. Den siger: “Men det ændrer sig snart”.
Det samme gælder for så mange af de indre sætninger, vi gentager igen og igen – om os selv, vores evner, vores motivation, vores krop.
Her er 10 sætninger, der ændrer betydning, når du tilføjer “endnu”:
- Jeg kan ikke lade være at spise slik → Jeg kan lade være at spise slik endnu!
- Jeg kan ikke lade være at spise for meget → Jeg kan ikke lade være at spise for meget endnu
- Jeg kan ikke lide at træne → Jeg kan ikke lide at træne endnu
- Jeg kan ikke se forandringerne på min krop → Jeg kan ikke se forandringerne endnu
- Jeg har ikke tabt mig → Jeg har ikke tabt mig endnu
- Jeg forstår det ikke → Jeg forstår det ikke endnu
- Jeg har ikke kontrol over min sukkertrang → Jeg har ikke kontrol over min sukkertrang endnu
- Jeg er ikke i form → Jeg er ikke i form endnu
- Jeg kan ikke lave armbøjninger → Jeg kan ikke lave armbøjninger endnu
- Jeg er ikke glad for min krop → Jeg er ikke glad for min krop endnu
- Jeg har ikke fundet noget, der virker → Jeg har ikke fundet noget, der virker endnu
Ordet “endnu” er som et lille mentalt vindue. Når du sætter det bag dine begrænsende tanker, giver du dig selv mulighed for at bevæge dig. Ikke perfekt. Ikke i morgen. Men i gang.
Så næste gang du hører dig selv sige noget med “jeg kan/har ikke…” – så prøv at hviske “endnu” bagefter.
Og mærk, hvad det gør ved din energi og din tro på at det kan ændre sig.
Har du ikke prøvet et af mine onlineforløb – endnu hvad så med at prøve det?
De bedste hilsner
Birgitte Nymann