Beskrivelse

Bliv træningsspecialist

Bliv træningsspecialist.

Bliv den bedste til at formidle træning og resultater.

 

Vil du lære, hvordan du sammensætter og underviser i træningsprogrammer, der gør en forskel? Vil du lære, hvordan du får små eller store grupper motiveret og inspireret til at træne?

Kom med på denne specielle holdtræningsuddannelse, hvor du lærer at lave individuelle tilpasninger til gruppetræning, så du hjælper dine deltagere med at få resultater. Du bliver ganske enkelt den bedste instruktør, guide og formidler af træningsøvelser.

Hvad lærer du:

  • At opbygge og undervise træningsprogrammer for små eller store grupper.
  • At opbygge og formidle træningsforløb over tid.
  • At lave progressive træningsprogrammer.
  • At forstå træningsøvelsernes anatomi, opbygning og hvordan de formidles til forskellige målgrupper.
  • At lave motiverende og inspirerende undervisning.
  • Alt om opvarmning og hvad der kræves for at betegne en opvarmning som god.
  • Alt om udstrækning, bevægelighed og smidighedstræning.
  • Bevægelsesanalyse, så du ved hvad de forskellige øvelser gavner.
  • Funktionel anatomi og arbejdsfysiologi – lær det du skal bruge for at være en god underviser.
  • Forstå vejrtrækningens virkning på styrke, balance, kondition og bevægelighed.
  • Forstå vejrtrækningens betydning for optimale træningsresultater.
  • Lær om instruktion, guidning, formidling og undervisning af øvelser og programmer.
  • Lær om differentieret undervisning for en gruppe med stor niveauforskel.
  • Lær at tilpasse øvelser og programmer til forskellige målgrupper (gigt, smerter, overvægtige, ældre, knæ-hofte-opererede, dem med rygproblemer eller senfølger efter kræftforløb).
  • Forstå musikkens magi. Lær at vælge den rette type musik til træningens forskellige dele.
  • Lær hvordan du skaber et trygt rum at være deltagere i, når der trænes med dig.
  • Lær at arbejde med din egen mentalitet, så du ved hvad du skal gøre når du får kritik/negativ feedback, ”når du ikke gider at undervise i dag” eller du ikke er forberedt optimalt.
  • Lær om din placering i undervisningsrummet, om hvordan du bedst placerer deltagerne, så du kan give den bedste undervisning.
  • Lær at være et skridt foran, så du ved hvad deltagerne har behov for i en given situation.
  • Lær at starte og slutte din undervisning, så deltagerne føler sig hørt og set.
  • Lær at fejlrette dine deltagere på en givende og effektiv måde.
  • Lær om styrke, udholdenhed, hurtighed, koordination, balance, smidighed, bevægelighed og kondition.
  • Lær hvordan du let tager dit træningshold udendørs – og let kan træne derude hele året.
  • Lær om træning med håndvægte.
  • Lær om træning med elastikker.
  • Lær om træning med træningsbolde.
  • Lær om træning med træningsmåtte.
  • Lær om træning med egen kropsvægt.
  • Lær at lave sjov og inspirerende konditionstræning uden at løbe.

Hvordan foregår undervisningen?
Du skal både møde op fysisk, og så skal du lære online. Onlineundervisningen er en blanding af live-undervisning, altså hvor du skal møde op på et bestemt tidspunkt, og så videoer, som du kan gennemgå når det passer dig. Der er MEGET træning på uddannelsen. Det kan du næsten regne ud. Du skal jo lære mere end 300 forskellige øvelser OG du skal lære at undervise i dem, så du skal træne og træne. Derfor er det en kæmpe fordel at du kan se træningsvideoerne igen og igen – eller rettere; du kan lave træning med grundig guidning igen og igen. Det er ikke nok at have set en øvelse en enkelt gang. Du skal forstå den. I hvert fald hvis du vil være den bedste instruktør med de bedste resultater. Du skal træne selv. Du skal træne med andre. Du skal træne via en skærm. Du skal øve dig på øvelser. Du skal møde op og træne med de andre på holdet. Og netop derfor er uddannelsen fordelt ud over et halvt år. Du bliver den bedste instruktør ved at forstå og nørdet dig ind i øvelserne!

Mødested:
Fysisk fremmøde er i Birkerød.
Virtuelmødested:
Zoom og vores kursusunivers.

Pris: kr. 19.995,-  for hele molevitten.

 

En ting er at kende en masse øvelser, noget helt andet er at lære andre at lave øvelserne. For der er ikke to kroppe, der er ens. Og den samme krop kan heller ikke det samme fra træningsgang til træningsgang.

Alt for mange instruktører og trænere viser bare øvelserne og hepper løs. Men resultatorienteret træning handler om at lære klienter og deltagere på holdene at udføre øvelserne, og kunne blive bedre fra gang til gang. En god instruktør har øje for, hvordan hver klient kan hjælpes til at yde sit bedste fra gang til gang – uden at det går ud over resten af gruppen.

Når jeg uddanner instruktører, siger jeg til dem:

”Når du er i rummet med deltagerne, så skal du undervise dem og være tilstede, så det gør en forskel, at du er der. Ellers kan de lige så godt bare træne efter en skærm.”

Vær forberedt!
Du skal være så forberedt, at du har overskud til at være tilstede. At være forberedt handler om meget andet end at have lavet et program og vide, hvornår du skal møde op. At være forberedt handler om, at du selv skal mestre øvelserne og forevisningen af øvelserne så godt, at du ikke skal tænke over detaljerne. Lige som når du kører bil; der er det også en masse, der er automatiseret. Sådan skal øvelserne ligge lagret i din krop. Så du har overskud til at undervise – uden at skulle tænke over, hvordan du udfører øvelserne.

Herudover skal du kunne detaljerne i øvelserne, så grundigt, at du ikke skal tænke over, hvad der er vigtigt at få sagt, når du formidler øvelserne og træningen. For én ting er at kunne øvelserne grundigt, noget andet er at kunne hele formidlingsdelen af øvelserne på rygraden.

Øv dig!
Det kræver øvelse. Det kræver træning. OG det kræver, at du ved, hvad du skal øve, og hvad du skal træne. Alt for mange instruktører UNDERVISER ikke. De VISER. Og hvis det bare handler om at se og kopiere, så ville mange flere få resultat af deres træning. Men mange får ikke de ønskede resultater, de mister motivationen, og så stopper de med at træne. Vores fornemmeste opgave som trænere og instruktører er at gøre det bedste, vi kan, for at fange deltagernes opmærksomhed og skabe et rum for forbedring, velvidende at vi ikke kan fange alles interesse, men vi kan gøre det bedste, vi kan, hver gang.

Undervis!
Forestil dig, at Holger Runes tennistræner bare sagde: ”du skal bare ramme bolden, når den kommer i mod dig. Og skyde den over nettet igen”. Og så ellers bare råbte; ”og kom så. Du kan godt. Giv den alt, hvad du har”, så ville de fleste sige, at træneren mangler lidt finesser i sin instruktion. Mange af os accepterer, at fitness- og holdtrænere gør sådan. At de bare sige: så skal du bøje og strække benene. Kom så. Eller: kom vi skal lave armbøjninger. Kom så. HELT ned. Men det har ikke noget med undervisning at gøre. Det er FOREVISNING og kommandoer til, hvad man skal gøre. I den måde at undervise sker der meget sjældent fremskridt.

 

God undervisning!
Det handler om at formidle og undervise øvelserne. Af det oplever deltagerne, at de har det langt bedre i kroppen, imens de er i gang. De kan yde mere. De har det bedre, når de er færdige. De får bedre resultater, og de kommer meget hurtigere i bedre form. En bedre form, som kan mærkes i hverdagen. Og det tager tid. Det kræver øvelse. At blive god til at mestre øvelserne helt. MEN det er jo det, du skal lære her på uddannelsen. Du skal lære at blive så god, så du har fyldte hold året rundt og dagen lang, hvis du ønsker det. For de gode instruktører har altid fyldte hold. Uanset tidspunkt. Uanset indhold. Uanset hvor.

I virkeligheden gælder det om, at deltagerne ”ikke opdager” hvad der er på spil. En rigtig dygtig instruktør efterlader en oplevelse, der er svær at sætte ord på, men som bare føles godt hos deltageren. Oplevelsen efterlader deltageren med den fedeste fornemmelse og en følelse af at kunne en hel masse – og ville mere. En god træningsoplevelse indeholder så få forstyrrelser som muligt og så meget god-oplevelse for deltageren som muligt.

En god træningsoplevelse indeholder så få forstyrrelser som muligt og så meget god-oplevelse for deltageren som muligt.

Det er lidt som med lyd. Hvis lyden på en radio eller tv er dårlig, så lægger du mærke til det, men det er jo ikke sådan at du sidder og tænker på lyden, når den virker. Så er det bare noget der er der.

 

Datoer:

Modul 1: ONLINE

Torsdag d. 5. september 2024 kl. 16-21 – Velkomst og præsentation

Lørdag d. 6. september – undervisningsmateriale + 5 træningsprogrammer på video

 

Modul 2: ONLINE

Lørdag d. 21. september: undervisningsmateriale + 5 træningsprogrammer

 

Modul 3: FYSISK FREMMØDE

Fredag d. 4. oktober 2024 kl. 09.00-17.00 – Birkerød

Lørdag d. 5. oktober 2024 kl. 09.00-17.00 – Birkerød

 

Modul 4: ONLINE

Lørdag d. 26. oktober: undervisningsmateriale + 5 træningsprogrammer

Onsdag d. 30. oktober 2024 kl. 19.00-21.00 – Svar på dine spørgsmål.

 

Modul 5: ONLINE

Lørdag d. 9. november: undervisningsmateriale + 5 træningsprogrammer

 

Modul 6: FYSISK FREMMØDE

Fredag d. 29. november 2024 kl. 09.00-17.00 – Birkerød

Lørdag d. 30. november 2024 kl. 09.00-17.00 – Birkerød

 

Modul 7: ONLINE

Lørdag d. 4. januar 2025: undervisningsmateriale + 5 træningsprogrammer

 

Modul 8: FYSISK FREMMØDE

Lørdag d. 25. januar 2024 kl. 09.00-18.00 – Birkerød

 

Modul 9: ONLINE

Live-afslutning med Q + A – aftales nærmere.

Opstart  september 2024

Instruktør: Birgitte Nymann

Mødested: Online + Birkerød

PRIS: kr. 19.995

15 på lager

Se her hvordan du kan spare penge på uddannelsen: Læs om bruttolønsordningen

Craig

Event Details

Date: 05/09/2024

Start time: 16:00

End time: 21:00