Jo, du gør. Og her er hvorfor.
“Jeg går jo mange skridt hver dag.”
“Jeg har hund og går ture hver dag.”
“Jeg løfter masser af ting på arbejdet.”
“Jeg har en stor have – det må da tælle for noget?”
Det korte svar? Ja, det tæller. Men det erstatter ikke træning.
Mange kvinder over 40 lever et aktivt liv – og det er fantastisk.
Men hvis du vil holde din krop sund, stærk, smertefri og funktionel hele livet, så skal du træne målrettet og alsidigt.
Havearbejde og gåture er super, men det er ikke det samme som træning. Og det er vigtigt at kende forskellen.
Det her gør hverdagsaktivitet godt for:
- Du forbrænder lidt energi
- Du holder gang i kredsløbet
- Du får frisk luft og bevægelse
- Du bruger kroppen på en naturlig måde
Alt det er godt – og du skal endelig blive ved!
Men…
Det her får du kun med målrettet træning:
1. Du styrker dine muskler systematisk
Det gør du ikke af at bære vasketøj eller flytte havekrukker.
Styrketræning opbygger og vedligeholder muskler – og muskler er din krops vigtigste støtte, dit “indre fitnesscenter” og din bedste ven, når du gerne vil blive ved med at kunne det hele.
2. Du træner kroppen alsidigt
I hverdagen gentager vi ofte de samme bevægelser – hvilket skaber ubalancer.
Træning giver dig mulighed for at styrke de svage led, forbedre mobiliteten og bruge hele kroppen – ikke bare de dele, du bruger på jobbet eller i haven.
3. Du forebygger skader, smerter og slid
Det lyder måske kedeligt, men det er langt sjovere end at få ondt i ryggen af at samle noget op eller at få en frossen skulder.
Regelmæssig træning holder dine led smidige og dit bindevæv stærkt – så kroppen holder til dit aktive liv.
4. Du forbedrer din forbrænding – også i hvile
Styrketræning øger muskelmassen, og muskelmasse er med til at holde forbrændingen oppe – også når du sidder stille. Det gør havearbejde ikke.
5. Du styrker din hjerne, dit humør og dine hormoner
Træning – især struktureret bevægelse med puls og styrke – påvirker hele dit system. Søvn, stressniveau, koncentration og energiniveau løftes.
Havearbejde og hundeluftning gør dig glad – men de aktiverer ikke kroppen på den måde, der giver langtidsholdbare resultater.
Træning handler ikke kun om at “gøre noget”
Det handler om at gøre noget med formål og kvalitet.
Ikke mere. Ikke hårdere. Bare mere målrettet.
Du skal ikke træne for at blive bodybuilder. Du skal træne for at:
- Holde dig stærk og fri af smerter
- Undgå sygdom og aldersrelateret tab af muskelmasse
- Have energi til dit liv, dine interesser og dem, du holder af
- Kunne gøre alt det, du gerne vil – også når du bliver 70, 80 eller 90
Og det gode? Du behøver kun 20–30 minutter ad gangen
I mit træningsunivers for kvinder 40+ finder du præcis den type træning, du har brug for:
- Effektiv og skånsom
- Alsidig og målrettet
- Hjemmebaseret – du kan træne i stuen, på terrassen eller i haven, hvis det skal være
Du behøver ikke at “holde op” med dine daglige aktiviteter – du skal bare supplere dem med noget, der giver kroppen dét, den ikke får af sig selv.
Klar til at gøre noget godt for dig selv – som rækker langt ud over næste haveprojekt?
Så er du velkommen hos mig.
Se mit onlinetræningscenter her
Bliv medlem og få adgang til træning, der holder hele kroppen sund og stærk
Træn med mig, når det passer dig – ingen transport, ingen bøv]
PS:
Det er skønt at være aktiv i hverdagen.
Men det er træning, der holder dig aktiv i længden.
De bedste hilsner
Birgitte Nymann