Ikke alle bliver tykke af stress, men mange gør. Er du en af dem?
Akut stress er den stress, der skabes når vi er i akut ”fare”; tror ikke vi når toget, bliver forskrækkede, er ved at falde, osv.
Kronisk stress er den stress, der skabes af konstante stressfaktorer som fx dårlig økonomi, sygdom, dårligt parforhold, ikke at kunne nå det hele, være ked af sit udseende, føle sig underlegen og mindre værd osv. Alt det som er til stede i længere perioder – og for nogle i årevis. Og denne form for stress er den sundhedsskadelige og livsenergi-berøvende, den form for stress der giver dig en lang række daglige symptomer som; træthed, mangel på tilstedeværelse og koncentration, overvægt, væskeophobninger, hovedpine, nakkesmerter, hudproblemer, dårlig fordøjelse, søvnproblemer, humørsvingninger, overspisning osv.
Der er en lang række livsstilssygdomme og tilstande, som er følge af kronisk stress eller hvor kronisk stress er co-faktor i udviklingen af sygdomme
– øget appetit og food cravings
– øget mængde kropsfedt
– mindsket muskelmasse
– mindsket knogletæthed
– humørsvingninger
– depressionstilstand bliver værre
– mindsket sexlyst
– nedsat immunforsvar
– hukommelses- og indlæringsproblemer
– øget PMS-symptomer (kraftigere kramper, større appetit etc)
– øget menopause bivirkninger (svedeture etc.)
Fordi vores moderne verden sjældent kræver den fysiske udfoldelse, når vi bliver stressede, så gør vi faktisk det modsatte af hvad kroppen helst vil have; sidder stille og stresser løs. Og det er det, der gør stress dårligt!
Kæmp eller flygt
Stressmekanismen i menneskekroppen er skabt i en tid hvor stress skulle gøre os bedre i stand til at kæmpe eller flygte fra en fysisk fare – et overfald fra et vildt dyr, en anden stamme der angriber osv. Kæmp eller flygt! Stress er skabt af en bevidsthed eller en tanke som sætter gang i en kæde af fysiske reaktioner, som skal gøre kroppen i stand til at kæmpe eller flygte så effektivt og med så stor kraft som muligt. Derfor giver stress;
· Højere puls (så der komme mere blod ud til musklerne der skal arbejde – tror kroppen)
· Højere blodtryk (så blodet kan pumpes hurtigere rundt)
· Frigivelse af fedt fra fedtdepoterne (så der er energi til at kæmpe eller flygte)
· Frigivelse af glykogen (sukker) fra leveren (så der er hurtig energi til at kæmpe eller flygte)
· Blodet bliver en smule tykkere (så man ikke mister for meget blod, hvis man bliver såret)
· Blodkar i visse områder afklemmes (fx omkring tarmene – der skal ikke bruges energi til fordøjelse når der skal kæmpes eller flygtes)
· Blodkar i visse områder udvides (fx i arme og ben)
Alt dette sker for at kroppen fysisk kan præstere så meget som mulig – og uden disse reaktioner ville der ikke være mennesker på jorden i dag. Problemerne med stress opstår, når stresspåvirkningen bliver mere eller mindre permanent.
Hormonerne pumper rundt
Det første der sker når du bliver stresset er at binyrerne udskiller adrenalin og noradrenalin. Det sker for at pulsen kan stige, blodkar og lungevæv kan udvide sig og dermed rumme mere ilt og næring, så kroppen kan udvikle energi til at kæmpe eller flygte. Adrenalin og noradrenalin gør dig stærkere, hurtigere og i det hele taget bedre – rent fysisk.
Binyrerne producerer også et hormon kaldes aldosteron. Aldosteron kontrollerer natrium og kalium balance i blod, celler og væv og den har indflydelse på kontrollen af væskebalancen. Jo mere aldosteron jo mere salt tilbageholdes i kroppen. Salt tilbageholder vand = øget væskeophobning. Derfor er der mange der tager på når de bliver stressede – simpelthen pga. øgede væskeophobninger.
Stress mindsker lysten til sex
Binyrerne producerer også DHEA (dehydroepiandrosteron) som er et forstadium til sex- og steroidhormoner (opbygningshormoner). DHEA er en antagonist til kortisol, hvilket betyder at når kortisolniveauet er højt, så er DHEA niveauet lavt og omvendt. Så når du er stresset kan du ikke genopbygge kroppen i samme grad som når du ikke er stresset, så du vil vågne uudhvilet hver morgen også selvom du ligger i din seng i de 8 timer som anbefales. Og så vil det påvirke din lyst til sex, som vil blive mindre. Og det er alt sammen ganske naturligt. Når du er stresset skal du ikke bruge energi på at reproducere dig selv – og sexlysten falder.
Kortisol – stresshormon #1
Sidst men absolut ikke mindst, så producerer binyrerne kortisol. Kortisol er bla. ansvarlig for at der kommer nok glukose til blodet, når man skal kæmpe eller flygte. Kroppen kan ikke bevæge sig og hjernen kan ikke fungere uden sukker. Så at få sukker rundt i systemet, når der skal ske fysisk udfoldelse er alfa omega (problemet er blot at vi ofte ikke skal bevæge os, når kortisolen sprøjter ud i blodet). Samtidig hæmmer kortisol den virkning som insulin har på kroppens celler, så sukkeret der allerede er tilgængeligt ikke kan komme ind i cellerne i samme grad som, når der stresspåvirkningen er mindre. Alt sammen for at skabe flow af sukker til cellerne i rigelige mængde til at overleve ”faren”. Kortisol virker antiinflammatorisk, dvs. det virker nedbrydende på betændelsestilstande. (derfor bruger man bla. binyrebarkhormon/kortison, medicinsk præparat der efterligner kortisol til at behandle betændelsestilstande). Kortisol påvirker immunforsvaret – negativt, så du langt lettere bliver syg og tager længere tid om at komme dig efter sygdom. Kortisol påvirker blodårer til at trække sig sammen, for at blodet distribueres derhen hvor det skal bruges. Så typisk vil adrenalin åbne blodårer i benene og kortisol vil sammentrække/mindske blodårerne til fx tarmsystemet. Alt sammen ud fra en prioritering om hvad der er vigtigst for at overleve lige her og nu. Kortisol får blodtrykket til at stige og det påvirker neuronerne i hjernen, som har effekt på humøret, opførslen i det hele taget – og ikke mindst på hukommelsen. Det er ikke vigtigt for kroppen/hjernen at huske når den er i fare. Da skal alle tanker bruges til at fokusere på at løse netop den opgave det er at bekæmpe tigeren. Problemet er blot at der ikke er nogen fysisk fare….men det gør alle virkningerne af stress kommer alligevel, selvom der ikke er brug for fysisk udfoldelse for at ”overleve”.
Kortisol er et vigtigt stof at producere tilstrækkeligt af – og lige som så meget andet, så er det vigtigt ikke at overproducere det, da overproduktion har en lang række skadelige virkninger på kroppen. Hver gang du bliver stresset, om det er af følelsesmæssig eller fysisk karakter (en løbetur), påvirkes stofskiftet. Tænk på kæmp-og-flygt-mekanismen; en kaskade af reaktioner starter. En af kortisols mange funktioner er bla. at stimulere frigivelsen af sukker, fedt og protein. Kortisol sætter gang i frigivelsen af sukker fra leveren, fedt fra fedtcellerne og protein fra musklerne (det sendes til leveren hvor det konverteres til sukker og kan bruges til forbrænding). Hvis du skal kæmpe eller flygte skal du bruges masser af energi og derfor er kortisolproduktionen vigtig for overlevelse. Eller lad os sige VAR, for selvom de fleste af os ikke bliver truet på vores overlevelse i fysisk forstand, så reagerer kroppen nøjagtig på samme måde på stress fra arbejdet, familien eller økonomien. Der er ingen forskel i den fysiske reaktion.
Appetitten bliver større når du er stresset
Det er kun meningen at kortisol skal være til stede stor mængde i kort tid, for derefter at normaliseres igen. Kortisol skal stimulere appetitten, så du har lyst til at spise noget efter din fysiske udfoldelse, som det ville have været tidligere, hvis kortisolproduktionen var så høj. Men selvom vi sidder stille og er stressede, så stimulerer et højt kortisolniveau appetitten, når kortisolniveauet igen falder. Altså når ”faren” er drevet over. Lige når stress er på sit højeste så mindskes appetitten markant. Det kender du måske fra din træning, hvor man kan være meget sulten når man går i gang, men ret hurtigt forsvinder sulten selvom du ikke har spist, eller du har ingen appetit efter træningen. Når stressniveauet normaliseres er det så meningen at man skal få lyst til at spise så de tømte energidepoter kan fyldes op igen.
