Det kan være svært at styre, hvor meget man spiser. Det er nok ikke en overraskelse for dig.
Hvorfor er det så svært?
Der er en lang række forskellige årsager til at vi spiser for meget eller overspiser. En af årsagerne er, at vi er programmeret til at spise mere, når der er masser af mad.
Vi vælter os i mad alle vegne. Vores øjne bliver hele tiden vist mad, vi dufter til mad, og vi kan næsten røre ved mad, uanset hvor vi er.
Når der er masser af mad, så skal du have lyst til at spise mere for, for urmanden og urkvinden der var det en meget fin mekanisme, at man havde en større appetit, end det energibehovet endelig var lige nu, – når der var masser af mad. Når man lige har nedlagt en elg, eller man har fundet en eng fyldt af blåbær, så er det jo smart, at man kunne spise en masse, så man kan fylde sine depoter op. Og så kunne man gå længere tid hvor man ikke fik så meget. Problemet i dag er, at vi ligesom ikke når dertil hvor der ikke er så meget mad. Der er altid mad – og altid nok. Og det er vilkårene i den verden vi lever i. Så det er det, vi skal lære at navigere i, og lære at forstå den grundlæggende del i os, som bare så gerne vil spise for meget hele tiden.
Hvordan er det vi lære at styrer mængderne?
Hvor meget du spiser til et måltid, er afhængig af flere faktorer. En af de vigtigste faktorer, er hvor meget du har købt ind, altså hvor meget er der tilgængeligt for dig, hvor stor en buffet, du sætter op foran dig selv! Det er nemlig sådan, at vi har tendens til at spise det, der er på tallerkenen. Der er en undersøgelse, der viser, at hvis skålen, som vi spiser af konstant bliver fyldt op, uden vi opdager det, så spiser vi mere. Fordi vi spiser med øjnene og ikke kun ”maven”. Den måde man har undersøgt det på, er ved at man serverer skåle, som var forbundet til en slange. Så hver gang forsøgspersonen havde spist noget suppe, blev der fyldt mere suppe op i skålen, så man ikke kunne se, hvor meget man endelig spiste. Og så sammenlignede man med en kontrolgruppe, der bare fik serveret en skål suppe.
Og det viste at gruppen med dem, hvor man kunne kalde den bundløseskål, spiste markant mere. Det vil altså sige, at mæthed også skabes af, at vi kan se, hvor meget vi har spist. Vi spiser nemlig til øjnene er tilfredsstillet.
En anden undersøgelse viser, at hvis man fjerner resterne af det, der er blevet spist, så spiser vi mere, end hvis vi kan se hvor meget vi har spist. Det forsøget gik ud på var, at to grupper fik serveret kyllingevinger. Hos den ene gruppe fjernede man hele tiden de afgnavede kyllingevinger, og i den anden gruppe fik de lov til at hobe sig op på tallerkenen. Den gruppe, som ikke kunne se, hvor mange kyllingevinger/ben de havde gnasket på, spiste markant mere.
Ligeledes viser en undersøgelse, at hvis man spiser mad af små tallerkener, så spiser vi mindre, end hvis maden bliver serveret på store tallerkener. Det samme sker, hvis du drikker af store brede glas i forhold til mindre og smalle glas; så drikker du mere. Det kan du udnytte, når du skal drikke ekstra meget vand, så tag de store glas og drik vand af dem. Så du simpelthen du fornemmer du drikker mere, eller du kommer til at snyde dig selv til at drikke mere.
Vi kan på samme måde udnytte det, når vi drikker kalorieholdige drikke, som juice, saft, sodavand, øl og vin, så vi drikker det af smalle tynde/tyndere glas. Årsagen er at det simpelthen fornemmes af mindre for kroppen/hjernen, når glasset det er stort, end når glasset det er smalt. Så det vil sige at vores øjne og det vi ser foran os, har utrolig stor indflydelse på, hvor meget vi spiser før, vi føler os tilfredsstillet.
Vi spiser meget når mængden er stor.
En undersøgelse viser, at hvis man får serveret en stor portion mad, så skal der mere til at gøre os tilfredse og mætte, end når samme slags mad serveres i en mindre portion.
Det undersøgelsen gik ud på var, at man serverede en pastaret, der var 60 procent større end en normal portion. Deltagerne spiste i gennemsnit 43 procent mere, når de fik serveret en stor portion i forhold til den normale portion. Det samme sker i en anden undersøgelse, hvor man giver deltagerne en pose chips på 175 gram. Af den pose chips spiste de 3 gange så meget, som da de fik udleveret små chipsposer på kun 25 gram.
Man har også lavet en undersøgelse, hvor man gav deltagerne halv gamle popcorn, og selvom de ikke smagte særlig godt, og kvaliteten var dårlig, så spiste deltagerne der fik store poser i gennemsnit 34 procent mere end deltagere, der fik poser i normale størrelser. Så prøv at gæt hvorfor chipsposer, sodavandsflasker og slikposer er blevet større? Det er at få dig til at spise noget mere af det.
Vi spiser mere, når der er flere valgmuligheder
Vi har tendens til at tage mere mad på tallerkenen, hvis der er flere slags mad at vælge imellem. Hvis du stilles overfor et fad smørrebrød, hvor der kun er en slags smørrebrød, så vil du typisk mindre end hvis der er to slags. På samme måde har man vist, at hvis der er 10 forskellige M&Ms i skålen, så spiser vi gennemsnitlig 43 procent mere af det, end hvis der kun er 7 forskellige farver. Så gæt hvorfor der kommer nye farver på slik af og til, og nye blandinger og nyt miks? Det er fordi så spiser vi mere (og køber derfor mere).
Det samme sker, når vi står over for en buffet med mange forskellige retter; vi spiser mere, end når den enkelte ret bliver serveret foran os.
Så der er mange fristelser i nutidens Danmark, kan man sige. Man kalder det også ”det fedmefremmende samfund.
Men du kan udnytte den viden, hvis du vil!
- Brug mindre tallerkner.
- Brug smallere glas, når du serverer kalorieholdige drikke.
- Brug større glas, når du drikker vand
- Undgå buffetter
- Læg færre fødeelementer på tallerkenen. Hold antallet af valgmuligheder nede.
- Lav flere slags grønsager til hvert måltid
- Lad være at smide slikpapiret væk, før du er færdig.
- Lad skralden fra frugten ligge på bordet til du har spist færdig.
