Man siger at man er hvad man spiser, men i virkeligheden er man hvad man optager. For maden kan være nok så kvalitetsfyldt og økologisk, men fungerer fordøjelsen ikke optimalt vil man ikke få fuld valuta for pengene, for så vil maden ikke blive nedbrudt korrekt og kan derfor ikke bruges optimalt. Så at have en god fordøjelse er alfa omega for at få en sund krop.
Vi får dårlig fordøjelse, fordi vi er for stressede til at tygge maden ordentligt og samtidig nedprioriterer kroppen energi til tarmsystemet, når man stresser rundt. Vi får dårlig fordøjelse, fordi vi spiser for meget forarbejdet mad; brød, pasta, sukker, alkohol, friturestegt mad og mad der har lang holdbarhedstid (jo længere din mad kan holde sig, jo sværere er det for kroppen at fordøje. Og fordøjelsen lider også under at vi drikker for meget kaffe, the og sodavand – og alt for lidt rent vand. Og så lider hele fordøjelseskanalen af at vi ikke trækker vejret korrekt og fordi vi bevæger os for lidt.
Og vi ved nok godt at det vi spiser påvirker tarmene, men vi tænker måske ikke så ofte på at bevægelse også er en vigtig del af fordøjelsen. Alle bevægelser og stillinger du indtager i det daglige påvirker dine indre organer på forskellig vis. Når du går, løber, hopper, springer osv så bevæges rygsøjlen og den bevæges af mave- og rygmuskler, mave og rygmuskler påvirker tarmene sammen med rygsøjlens bevægelser. Så det at du bevæger dig giver en form for massage til tarmene, så peristaltikken holdes godt i gang.
For at få stærke mavemuskler kræver det at du har en god fordøjelse, for mavens muskler er påvirket af fordøjelsens tilstand. Når der er noget galt med fordøjelsen så sendes der hæmmende signaler til mavens muskler. Og det giver en fornemmelse af en oppustet mave som ikke kan trækkes ind. Det er ganske simpelt fordi musklerne ikke kan aktiveres i samme grad som de plejer. Så du kan træne dine mavemuskler nok så meget, men er din fordøjelse ikke god, så bliver resultatet ikke optimalt. Og det samme med rygmusklerne. De modtager også hæmmende signaler fra nervesystemet, når fordøjelsen er dårlig. Derfor oplever mange at de får lændesmerter, når fordøjelsen ikke er god. Og så kan man godt gå i gang med at træne rygmusklerne, men det kan ikke fungere optimalt før fordøjelsen bliver bedre.
Så kan man jo sige at mave- og rygtræning er omsonst når man har dårlig fordøjelse. Men rent faktisk så kan øvelserne, selvom de måske ikke giver så stærke muskler, i høj grad være med til at få motioneret tarmsystemet og dermed holde det godt i gang.
Træning og stress
Under de rette omstændigheder er det sundt med træning. Men træning betyder også stress for kroppen. Den umiddelbare effekt af træning er træthed, ømhed eller lignende, et resultat af den belastning/stress, som kroppen er blevet udsat for. I de rette mængder og under de rette omstændigheder er træningens sammenlagte effekt dog lige præcis det, der gør kroppen sundere – og tilmed bedre til at håndtere forholdsvis mere stress. Med andre ord kan hensigtsmæssig træning gøre os mere overlevelsesdygtige, hvilket har en lang række fysiologiske, psykologiske og anatomiske effekter, som er gavnlige for os.
Træning kan tippe læsset
Under stress producerer kroppen hormoner som adrenalin, kortisol og aldosteron, blandt andet for at imødekomme behovet for et øget energiforbrug. Adrenalin er et velkendt hormon, som sørger for en øget aktivitet i kredsløbet, således at mere blod og dermed mere næring kan transporteres ud til musklerne for at støtte deres behov for større aktivitet. Kortisol er et hormon med mange forskellige virkninger: Det sørger for at øge blodsukkerniveauet ved at nedbryde væv og omdanne det til sukker i leveren. Dermed kan der leveres mere sukker til de arbejdende muskler.
Derudover nedsætter kortisol aktiviteten af de andre kropsfunktioner for at ”spare på” energien under truende situationer. Bland andet nedsættes aktiviteten af immunforsvaret, som normalt beskytter os mod virus og bakterier. Med andre ord: Når man flygter fra en bjørn, er det mindre vigtigt at bekæmpe influenza! Nedsættelse af immunforsvarets aktivitet har også til formål at begrænse den umiddelbare betændelsesreaktion, der under kritiske situationer kan opstå i en eventuelt påført skade, og dermed begrænses også smerten.
Og en stor del af vores immunforsvar ligger i tarmsystemet. Når du stresser din krop så prioriteres der blodforsyning til arme og ben og mindre til organerne – og et af organerne der overses er fordøjelsen. Derfor mærker mange med det samme de er bekymrede eller har for lidt tid, at det går ud over maven.
Træning er også stress for kroppen, selvom vi kalder det for god stress, og derfor kan du få dårlig fordøjelse af at træne meget. Langvarige træningspas påvirker din krop i længere tid med stress – og det er fint, så længe du får tilsvarende mængde ro, men mange af os presser de langvarige træningspas ind i en allerede stressfyldt dagligdag, hvor der i forvejen er for lidt ro – og selvom det føles som om man bliver afstresset, så er der ingen fysisk afstresning til kroppen under et træningspas.
Ligesom langvarig stress uden bevægelse belaster kroppen, så er langvarig og overdreven træning også belastende for systemet, selvom du egentlig gør det, stress er skabt til: Du bevæger dig. Så langvarige træningspas gør ikke en stresset krop sundere, snarer tværtimod. Men her taler vi så fx om overdreven styrketræning, maratontræning, triatlon over en vis længde osv. Der er ingen belæg for, at man skal træne kroppen i mere end 30-60 minutter dagligt, hvis man skal holde sig sund, bevare idealvægten og få energi. Snarere tværtimod: Jo flere timer du træner, jo højere er risikoen for, at du bliver overtrænet (overstresset), får dårlig fordøjelse, får en skade og tvinges til at tage en pause.
Og hvis man begrunder lysten til langvarige træningspas med at ”det der skal til for at man kan stresse ned” og derfor er vigtige, så er det værd at kigge på om der er en anden måde at håndtere stressen på – i hvert fald hvis det er gået ud over fordøjelsen for så betyder det at kroppen er i ubalance.
