Skip to main content

Er dine underben tykke? Har du problemer med at finde støvler du kan vride benene ned i? har du hævede hænder? Har du poser under øjnene? Har du ”løst fedt”, som i virkeligheden er fedtvæv med væskeophobninger?

Væskeophobninger opstår når kroppen vil beskytte sig imod noget. Når du fx få et myggestik så skyldes hævelsen at din krop trækker væske til området for at beskytte dig imod giften fra myggen. Når du får noget i øjet så trækker du væske til øjet for at få det ud. Så væske beskytter dig. Når der er for meget af det er det fordi din krop beskytter sig imod noget. Derfor er det en dårlig ide blot at tage vanddrivende medicin, med mindre man ved hvad årsagen til væskeophobningerne er og det ikke kan fikses på andre måder.

De fleste væskeophobninger opstår af disse årsager:

  • At du ikke drikker tilstrækkeligt med vand. Drik 1/3 af din kropsvægt i deciliter vand dagligt – fordelt over hele dagen. Drik 2-3 dl. af gangen.
  • Inaktiv livsstil – sørg for at bevæge dig regelmæssigt over dagen og bevæg dig nok
  • Usund mad – spis regelmæssigt og spis sundt og forskelligt alt efter årstid
  • Mangel på søvn – mangel på søvn stresser alle processer i kroppen. Lig i din seng i min. 8 timer i et mørkelagt rum – uden tv, smartphone eller tablet.
  • Knæstrømper, der strammer og mindsker cirkulationen fra underbenene og op (brug strømpebukser eller ankelstrømper)
  • At kontorstolen ikke er indstillet rigtigt og afklemmer bagsiden af lårene, så blodomløbet hæmmes (indstil kontorstolen så halvdelen af låret er ude over gulvet, når du sidder.
  • At du sidder med krydsede ben, når du sidder (sæt begge fødder i gulvet eller kryds anklerne)
  • Mad du ikke tåler – mange spiser for meget hvedemel og mælkeprodukter og det er oftest de fødevarer vi ikke tåler særligt godt.
  • Dårlig fordøjelse – dårlig fordøjelse kan skyldes mange ting. Det der skaber god fordøjelse for den ene skaber problemer for den anden. Det der skaber dårlig fordøjelse for alle er for meget sukker, alkohol, kaffe på tom mave, for meget stivelse, for lidt fedt og for få kostfibre.
Craig