Skip to main content

Hvad der er den bedste træningsform, og hvor meget man skal dyrke af den for at få resultat, afhænger af en række faktorer;

Hvad vil du opnå med træningen?

Hvad er dit udgangspunkt?

Hvad er dine kropslige erfaringer?

Hvor meget bevæger du dig i din dagligdag?

Hvor meget tid har du til træning?

Som udgangspunkt er den mest effektive træningsform, den der giver dig de resultater du vil have, og den som du kan lide at udføre.

Hvis jeg skal give et overordnet råd, så er det godt at vælge noget træning, der giver dig styrke, balance og udholdenhed – og så noget træning, der får pulsen højt op. Der er mange forskellige måder at træne styrke, balance og udholdenhed – og mange måder at træne konditionen. Den mest simple måde er ved at gå i et træningscenter, og få lavet et program, der passer til dig. En anden måde er at gå på jagt i junglen af tilbud, du får fra idrætsforeninger, aftenskoler, private træningssteder og fitnesscentre – og prøve en masse forskellige træningsformer af. Og vælg så det du bedst kan lide.

Sæt tid af til træning 2-4 gange om ugen – og sørg for at bevæge dig nok til dagligt.

Craig