Hvis du ikke sidder og spiser i dette øjeblik, hvor du læser dette, så er du stort set i gang med at faste. Når vi ikke definerer det sådan, men mere som et ophold imellem, at jeg kommer noget i munden, så er det selvfølgelig, fordi det ikke er ret naturligt at spise hele tiden. Faste er at undgå at indtage mad og drikke, der skal fordøjes. Det, der afgør, om det rent faktisk gør en forskel i forhold til vores appetit, blodsukkerregulering, fordøjelse, kolesteroltal, blodtryk, inflammationsmængde eller hvad det nu gavner for, er, hvor lang fasten er. Der findes forskellige slags faste.
Religiøse Faster
Der er de religiøse faster, som er defineret ud fra noget religiøst. Her funderer man ikke metoden i forskning eller videnskabelig dokumentation, men der tager man udgangspunkt i noget, der står i de hellige skrifter. Det er en anden måde at gøre det på. Gavner det ikke, når det er en religiøs faste? Jo, men det er bare ikke det, jeg tager udgangspunkt i her.
Forskellige Typer af Faster
Her er det forskellige typer af faster, som er mere de kortere faster. De forskellige faster, vi arbejder med her, er: Intermittent faste – intervalfaste. Periodisk faste – fasteperioder flere gange ugentlig eller månedlig. Der er nogle, som kalder intervalfaste for periodisk faste, og intermittent faste kan hedde periodisk faste. Kært barn har mange navne, og jeg skal nok definere for dig, hvad jeg kalder de forskellige ting.
Periodisk Faste
Periodisk faste kan for eksempel være, som nogle af mine klienter gør, at de faster én gang om ugen i 24 timer. De andre dage faster de så i 12-16 timer alt efter, hvad de har fundet ud af, gavner dem. Så én gang om ugen laver de en længere faste, og det kalder man periodisk faste.
Langvarig Faste
Så er der langvarig faste – over 48 timer, hvor man så ikke indtager noget, der skal fordøjes.
Videnskabelig dokumentation og personlige erfaringer
Det er de korte faste, jeg forholder mig til her, og den videnskabelige dokumentation, der er for det, og selvfølgelig også mine personlige erfaringer. En ting er, hvad forskningen siger, noget andet er, hvad de individuelle resultater er, som folk kan få ud af det. Her kan forskningen ikke følge med og fortælle os det hele.
Tidsintervaller for intervalfaste
Der er alverdens forskellige tidsintervaller for intervalfaste – intermittent faste. Daglige faste er for eksempel, at man faster i 12 timer i døgnet. Så fra kl. 19 om aftenen til kl. 7 om morgenen spiser man ikke noget, og så spiser man ellers fra kl. 7 om morgenen til kl. 19 om aftenen. Her dækker man så de måltider, man spiser.
Daglige faster
Der er mange forskellige måder at faste på, fx 12:12, 14:10, 16:8, 20:4. Disse faster er dem, jeg kalder daglige faster. Nogle synes, det fungerer simpelthen så godt med 2 måltider om dagen, og typisk det, man får ind, hvis man er på 16:8-faste, eller 20:4-faste eller noget, der ligger derimellem. Der er også mange, der synes, det fungerer godt med 2 måltider. Så er der andre, som godt kan lide, at der ligger 3 daglige måltider, og så er fasten måske lidt kortere, og så er spisevinduet lidt længere, når man har det sådan.
Spisepauser i løbet af dagen
Det, vi vælger at gøre her, det er at vælge at lægge spisepauser ind i løbet af dagen, så man ikke går og græsser hele dagen lang og sender masser af mad ind hele tiden. Vi er ikke skabt til at spise hele tiden. Fordi vi er ikke køer eller giraffer, så vi har ikke et fordøjelsessystem, der er skabt til, at vi indtager noget hele tiden. Mange af jer, som sidder og lytter med her, var også vokset op i en tid, hvor man ikke spiste hele tiden. Det er forholdsvis et nyt fænomen, at vi skal have noget ind hele tiden. Noget af det kommer af, at vi har 28 dages spisepauseudfordring.
Spisevindue
Det er vigtigt at fordele sine måltider i spisevinduet. Jeg anbefaler, at man samler det mad, man spiser, så man føler sig mæt, tilfreds og kan mærke, der ligger noget nede i maven. Så man ikke bare spiser, til man ikke længere er sulten, men så man spiser, så man føler sig mæt. Jeg kan lige nævne, at jeg anbefaler, man samler det mad, man spiser, når man spiser, så man i løbet af spisevinduet (tiden man spiser) spiser 2-3 måltider – og så spiser sig mæt til hvert måltid.
Prøv dig frem
Det er individuelt, og det er noget af det, du blandt andet kan lære af at prøve forskellige længder af faster, så du kan finde ud af, hvad det gør for dig.
Du kan også lige tjekke vores kursuskalender og se hvilke kurser der er for dig, hvis du vil lære mere om faste eller guides igennem et forløb.
