Skip to main content

Hele familien er gået på slankekur. Og vi følger simple regler: 3 daglige måltider. Vand i stedet for saft og sodavand og kun slik én gang om ugen. Vi løber sammen 2 gange om ugen, og vi går til badminton om fredagen. Og det hele går godt og alle kan mærke at vi har det bedre. Men hvorfor taber vi os ikke lige meget, når vi stort set spiser ens og laver det samme? Far har tabt sig 5 kilo. Mor har taget ½ kilo på. Søn har tabt 7 kilo og datter har tabt 2 kilo. Vi er en familie med mor på 46 år, far på 48 år, søn på 17 år, datter på 14 år.

Hilsen mor

Vægttab er så individuelt som jeres netop giver indtryk af. For hvor meget man taber sig en bestemt mængde mad og bevægelse, afhænger af alder, køn, form, vægt, kostvaner, energiindtag, hormonbalance og blodsukkerreguleringsevne.  Det er vidt forskelligt hvordan vi omsætter næringsstoffer i kroppen. Generelt er det nemmere at tabe sig, jo yngre man er. Og så har mænd en evne til at tabe sig hurtigere, end kvinder på samme diæt. Og så handler det også om ærlighed. Ærlighed om hvor meget man spiser. For selvom du træner sammen med de andre, og spiser det samme, spiser du så for meget? Eller spiser du noget det andre ikke ser? Når jeg ikke ved mere, end det du skriver, er det svært at sige nøjagtigt, hvad der er årsagen til din vægtøgning, men du kan hjælpe dig selv med at finde svaret ved at skrive ned hvad du indtager i 7 dage i træk. Så du registrerer hvad du spiser og drikker og i hvilke mængder og hvornår. Det kan måske give dig et svar ret hurtigt.

Craig