Der er meget fokus på kroppe og hud for tiden. Og nu nærmer sommeren sig. Hvor vi viser vores kroppe frem i mere kropsnært tøj eller mindre påklædt. En tid som mange frygter. Gør du?
Vi glemmer at kroppe, der har levet og haft oplevelser, ser brugte ud. Din krop fortæller din livshistorie. Rynkerne i ansigtet og på knæene er der, fordi du har brugt dit ansigt og bevæget dine ben. Dit maveskind har mærker, hvis du har været gravid – og arrene på armene fortæller hver sin historie. Alt sammen noget der udgør dit liv. Billeder af modeller i bladene og pålægning af filtre på fotos viser hud som ”ubrugt”. Og hvis du sammenligner din krop med det ”ubrugte” udseende, så er det klart at du ser ”brugt” ud. Men det er sådan man ser ud, når man har levet. Samtidig er kropsfotos ofte manipuleret sådan at kameraet fanger et billede af kroppen i en vinkel, hvor kroppens former og ”stramhed” ser bedre ud end virkeligheden og i en vinkel som du ikke selv kan se din krop i spejlet.
Huden bøjer og strækker sig alt efter hvordan du bevæger dig, så dine oplevelser og følelser sætter sig i din krop og i din hud. Derfor kan man se på din krop at den er brugt – hvis den er det. Og det er sådan det er.
Jeg ville sådan ønske at vi hver forstod at kroppe er forskellige – og at det er ok – og at ingen kan se ud som et foto med filter, eller et billede taget i den helt rette vinkel. Jeg ville ønske, at vi forstod at vi hver må se ud som vi gør uanset hvad. Og det er godt nok, det du har.
