Skip to main content

Det er en myte at du skal spise mange gange om dagen for at have et stabilt blodsukkerniveau. Hvis du har spist meget usundt, sovet for lidt, stresset for meget og trænet for lidt, så er din krop ude af balance – og typisk vil det være svært at have et stabilt blodsukker. Derfor kan det være smart at inkorporere mellemmåltider i din dagligdag – fordi det hjælper din krop med at få balance i blodsukkeret og dermed mindsker du risikoen ofr at falde i sukkerfadet, dit energiniveau er bedre og din fedtforbrænding fungerer bedre – end hvis du ikke spiser måltiderne.

Efterhånden som du kommer i bedre og bedre balance så kan du undvære mellemmåltiderne. Din krop kan nemlig sagtens selv stabilisere blodsukkeret selv selvom du ikke spiser i dagevis. Hvis den altså er i balancen eller velfungerende kan man også kalde den. Kan du ikke styre dit blodsukker, så er der en eller anden ubalance. Det er ikke meningen, at man skal spise hele tiden for at holde blodsukkeret normalt. 

Så går du fra at have levet alt for usundt og til at ændre kostvaner, så hjælper det at spise 4-6 daglige måltider. Når du har levet sundt i en periode, kan du eksperimentere med at fjerne mellemmåltider og kun holde dig til hovedmåltiderne. Du ved, at din krop er i balance, hvis du kan klare dig med 3 hovedmåltider dagligt og IKKE får lyst til at overspise til måltiderne eller IKKE får lyst til søde sager efter aftensmaden. Opstår sukkertrang, træthed eller overspisning, når du kun spiser 3 daglige måltider, så er din krop ikke i balance. For nogen tager det 12-18 måneder at komme i balance. Andre kommer det på 4 uger. Så der er ikke nogen rettesnor for hvornår du er klar. 

Craig