En måde at holde motivationen til at træne regelmæssigt er ved, at du holder fast så længe at du kan mærke, at du får resultater. Men hvad får dig så til at forsætte med at gøre det så længe at du får resultater!? En måde er at variere hvad du gør, så du ikke kører træt i det eller laver noget du ikke kan lide. For at få vedvarende resultater er variation altafgørende. Laver du det samme på samme måde uge efter uge, så får du mindre og mindre ud af det og din hjerne keder sig. Kroppen vænner sig simpelthen til en bestemt type motion eller træning, og så bliver den også doven rent forbrændingsmæssigt. Og så får du ikke de samme resultater… og så mister du lettere motivationen.
Birgitte Nymann arbejder med træning, kost og uddannelse. Få viden, inspiration og ikke mindst redskaberne til at blive en sundere og slankere udgave af dig selv.