Gør dem succesfulde, virksomme og holdbare.
Du tager snart stilling til om du skal have et eller flere af dem.
Mange af os har gjort det så mange gange, at vi ikke gør det mere, fordi vi ikke gennemfører dem alligevel.
Og så er det jo nemmere at lade være, selvom der er ting vi gerne vil ændre.
Men hvad er det der gør, at vi gerne vil have nye resultater, men ikke gør det der skal til for at nå dem?
- Målsætningen er forkert. En målsætning som lyder “jeg vil tabe 5 kilo”, jeg vil lade være at spise slik, jeg vil træne mere, jeg vil holde op med at drikke så meget alkohol, jeg vil gå tidligere i seng, er virkeligt dårlige målsætninger!
- du gør dig ikke klar hvorfor du vil ændre noget. Du skal have gode grunde til at skabe ændringer, eller “gider” din krop og hjerne ikke – og selvom du siger til dig selv at det betyder ALT at du fx taber dig, så gør du det ikke alligevel. Så det er ikke klart nok for dig.
- du sætter dig ikke op til succes. Der er så mange ting, du kan gøre for at gøre det lettere for dig selv at skabe de ændringer, du gerne vil. Mange tror at det kommer af sig selv, når man har besluttet sig. Det gør det for nogle, men for de fleste, så skal der arbejdes fokuseret på at gøre det let at gøre det du vil.
- du forbereder dig ikke. Som beskrevet i ovenstående, så er der mnage af os der tror at “denne gang”, så kan du lade være at spise slik og chokolade, træne mere, sove længere eller hvad det er du vil. Men det kommer ikke af sig selv, hvis det ikke allerede er kommet af sig selv. Du skal forberede dig på at gøre det let at opnå det du vil.
Jeg holder foredrag om det hele d. 3. januar 2023, hvis du vil have mange flere og mere dybdegående forklaringer på hvad der skal til for at du når dine mål. Det er ikke så svært, når du ved hvad du går ind til.
God jul!